Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig bidoon fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har uddelt CD’er med information om bidoonernes sag. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter myndighedernes overgreb og de generelle forhold for bidoons i Kuwait. Ansøgeren, der er bidoon og født og opvokset i Kuwait, er tre gange blevet fængslet af de kuwaitiske myndigheder for at arbejde illegalt. Første gang var i 2013, hvor han blev fængslet i tre dage for at have solgt grøntsager, og den anden gang var i 2014, hvor han blev fængslet i to dage for at have solgt CD’er. Han fik ved sin løsladelse efter den anden fængsling at vide, at han ikke måtte sælge igen, og at han ikke fik flere chancer. Den tredje fængsling fandt sted i [sommeren] 2015, efter at han havde solgt musik-CD’er uden for en moské, i hvilken forbindelse han havde uddelt CD’er med information om bidoonernes sag. Han fik af personer fra sikkerhedstjenesten en sæk over hovedet og blev transporteret til sikkerhedstjenestens kontor, hvor han først blev tilbageholdt i isolation i 13 dage, hvorunder han blev slået og nægtet søvn. Herefter blev han flyttet til et andet fængsel, hvor han blev tilbageholdt i 24-25 dage i en celle sammen med andre, inden han i 4 dage på ny blev tilbageholdt i isolation. Han blev løsladt på betingelse af, at han samarbejdede med sikkerhedsfolkene ved inden en uge at oplyse om folk, der deltog i demonstrationer og var imod regeringen. Efter løsladelsen tog ansøgeren hjem til sin mor, hvor han opholdt sig to dage, hvorefter han tog ophold på et landbrug tilhørende farens ven i byen [A], hvor han opholdt indtil sin udrejse til Tyrkiet to måneder senere. Under opholdet i [byen A] blev ansøgerens mor opsøgt af myndighederne tre gange. Myndighederne ransagede hendes bopæl, idet de ledte efter ansøgeren. I samme periode blev ansøgerens fars bopæl opsøgt fire-fem gange. Efter ansøgerens udrejse af Kuwait har myndighederne opsøgt både hans mor og fars bopæle flere gange. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har uddelt CD’er med information om bidoonernes sag og som følge heraf er kommet i et modsætningsforhold til myndighederne, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det findes helt usandsynligt, at ansøgeren – der ifølge sin egen forklaring to gange tidligere var blevet tilbageholdt af myndighederne for at sælge henholdsvis grøntsager og CD’er og havde viden om, at sikkerhedstjenesten optrådte i civilt på det sted, hvor han drev sin forretning – risikerede i forbindelse med salg af musik-CD’er at uddele CD’er med information om bidoonernes sag til personer på gaden, som han ikke kendte. Nævnet finder det i øvrigt påfaldende, at ansøgeren ifølge sin forklaring for nævnet påbegyndte udleveringen af CD’er med information om bidoonernes sag tre dage inden sin anholdelse, uanset dette ikke var nødvendigt for driften af hans forretning. Nævnet finder endvidere ansøgerens forklaring om, at han ved løsladelsen fra sin sidste tilbageholdelse af sikkerhedstjenesten blev pålagt at udlevere oplysninger om folk, der deltog i demonstrationer, utroværdig. Nævnet bemærker således, at ansøgeren ifølge sin forklaring for nævnet ikke havde kendskab til, at der i året forud for løsladelsen havde været demonstrationer for bidoonernes sag. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende om, hvor mange gange hans mor og far blev opsøgt af myndighederne i disses bestræbelser på at finde ansøgeren, og at myndighedernes henvendelser ifølge ansøgeren var baggrunden for, at han efter en periode i skjul til sidst valgte at udrejse af Kuwait. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens forhold i Kuwait i øvrigt kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwait/2017/3/SOL
