Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs bidoon fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsløs bidoon og sunni-muslim fra Solaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter fængselsstraf, idet han har udrejst illegalt. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold for statsløse bidoonere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2013 deltog i en fredelig demonstration for bidooneres rettigheder sammen med omkring 200-250 andre. Omkring fem minutter efter ansøgerens ankomst til demonstrationen, blev denne omringet af specialstyrker, som slog på demonstranterne med stave, ligesom de benyttede vandkanoner. Ansøgeren forsøgte at flygte fra stedet, men blev pågrebet med vold og kørt til politistationens arresthus, hvor ansøgeren var tilbageholdt i tre måneder. To dage efter, at ansøgeren var blevet fængslet, kom en betjent til ansøgerens celle og udsatte ham for tortur. Da ansøgeren blev løsladt, underskrev han nogle papirer, hvis indhold han ikke forstod, idet han ikke kunne læse. Ansøgeren fik meldepligt, hvorefter han hver anden uge skulle møde på politistationen. Ansøgeren udeblev en gang, hvorefter han blev hentet på sin bopæl og fængslet én dag. Som bidoon har ansøgeren ikke ret til at forlade landet, og han er udrejst ved brug af et falsk pas. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret upræcist og divergerende om tidspunktet for demonstrationen, om faren tillige blev anholdt, om ansøgeren blev opsøgt af politiet af politiet efter løsladelsen, om ansøgeren blev opfordret til at være meddeler for myndighederne, om ansøgeren blev pålagt meldepligt, og om faren var i besiddelse af det grønne kort. Endvidere fremstår det usædvanligt, at faren ifølge ansøgerens forklaring - modsætning til ansøgeren - ikke blev pålagt meldepligt, og at myndighederne ikke har opsøgt bopælen efter ansøgerens udrejse. Dernæst må det tillægges vægt, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring ikke har haft andre konflikter med myndighederne end fængslingen, at udrejsen først fandt sted cirka to år efter den påberåbte episode og at ansøgeren har svaret påfaldende afglidende om tidspunkterne for de centrale begivenheder i det påberåbte asylmotiv, også selvom det tages i betragtning, at han er analfabet. Ansøgeren har selv fremlagt et grønt kort og en fødselsattest. På denne baggrund, og når der henses til den ovenfor anførte, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han er uregistreret bidoon. Hverken den omstændighed, at ansøgeren er udrejst ulovligt, eller de generelt vanskelige forhold for bidoonere i Kuwait kan efter det foreliggende begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ansøgeren fremstår i øvrigt helt uprofileret. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kuwait risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwait/2/2017/STR
