Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs bidun fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsløs bidun, etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive straffet og fængslet af de kuwaitiske myndigheder, da han er udrejst illegalt af landet. Ansøgeren har videre henvist til, at han som bidun ikke har nogen rettigheder i Kuwait. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at man som bidun ikke kan få statsborgerskab eller pas i Kuwait, og at man må leve under kummerlige forhold. Ansøgeren mødte ikke til nævnsmødet. Advokaten har forklaret, at hun både via e-mail og telefonisk har forsøgt at komme i kontakt med ansøgeren forud for nævnsmødet - dog uden held. Flygtningenævnet sendte [primo] 2016 en indkaldelse til nævnsmødet. Advokaten har via kontakt til Røde Kors fået bekræftet, at ansøgeren den [primo] 2016 har afhentet sin post på centret. Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger ikke fundet, at ansøgerens udeblivelse kan anses som lovligt forfald, og Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen, jf. Flygtningenævnets forretningsorden § 36, stk. 1, 1. pkt. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er der i Kuwait under visse omstændigheder begrænsede rettigheder for etniske biduner. Nævnet finder det imidlertid ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at disse mulige begrænsninger er af en sådan karakter og intensitet, at det kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse jf. Udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at ansøgeren eventuelt er udrejst ulovligt af Kuwait, ses ikke efter baggrundsoplysningerne at medføre, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kuwait, er i reel risiko for overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwait/2016/2/COL
