Nævnet stadfæstede i april 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse et ægtepar, født i 1966 (M) og 1967 (K), der er statsløse bedoons fra Kuwait, samt seks børn. Indrejst i december 2001. Flygtningenævnet bemærkede, at begge ansøgere havde afgivet nærmere forklaring om deres asylmotiv i relation til Irak, ligesom der i denne forbindelse var fremlagt dokumenter, hvilke forklaringer og dokumenter efterfølgende er erkendt at være falske. Nævnet fandt, at ansøgernes efterfølgende forklaringer om deres forhold i Kuwait på denne baggrund i særlig grad måtte fremstå overbevisende, såfremt det efterfølgende asylmotiv, der først var fremkommet efter Udlændingestyrelsens afslag i oktober 2002, skulle lægges til grund. Nævnet ville ikke afvise, at ansøgerne er bedoons fra Kuwait, og at den mandlige ansøger havde udført militærtjeneste indtil 1997, hvorefter han ernærede sig som handlende. Nævnet fandt imidlertid, at den mandlige ansøgers forklaring om, at han i 1997 var tilbageholdt over en periode på cirka tre måneder, måtte afvises. Nævnet lagde vægt på, at den mandlige ansøger ikke havde oplyst herom under partshøringen i november 2004 ifølge Udlændingestyrelsens referat. Nævnet tilsidesatte videre den kvindelige ansøgers oplysninger om samme forhold, idet det bemærkedes, at den kvindelige ansøgers oplysninger havde fremstået ubestemte. Nævnet ville ikke afvise, at ansøgerne som bedoons kunne have været udsat for forskelsbehandling fra de kuwaitiske myndigheders side sammenlignet med kuwaitiske statsborgere, men nævnet fandt, at forskelsbehandlingen alene var en følge af ansøgernes status som bedoons og ikke kunne anses for konkret, individuel forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller som forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. herved lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Uanset om ansøgernes ene søn på et tidspunkt muligvis i 1997 var tilbageholdt af kidnappere i ca. 21 dage, og der som baggrund herfor kunne have indgået i en konflikt med den mandlige ansøgers svoger, fandt nævnet ikke, at disse forhold kunne føre til et andet resultat. Nævnet anså ansøgernes udrejse i 2001 som i alt væsentligt foranlediget af de generelt vanskelige forhold for bedoons i Kuwait og ansøgernes ønske om at skaffe sig og navnlig deres børn en bedre fremtid i Europa. De generelle forhold for bedoons i Kuwait fandtes ikke at være asylbegrundende, og det forhold, at de kuwaitiske myndigheder muligt ville undersøge ansøgernes forhold i forbindelse med en indrejse i Kuwait, fandt nævnet ikke kunne ændre denne vurdering. Nævnet havde herved henset til det oplyste blandt andet i U.S. Country Report for 2004, udgivet i februar 2005, om forholdene for bedoons. Nævnet fandt derfor samlet ikke, at ansøgerne havde krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Kuw/2005/1
