Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig ansøger samt hendes fire børn, der har oplyst at være bidoon (statsløs) fra Kuwait. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra Kabd, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at de kuwaitiske myndigheder fratager ansøgeren hendes børn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om, at hun frygter de generelle forhold for bidoonere oplyst, at bidoonere ikke har adgang til at blive tilset af en læge. Ansøgeren har til støtte for, at hun frygter de kuwaitiske myndigheder oplyst, at ansøgerens ægtefælle deltog i en demonstration om rettigheder for statsløse bidoonere i Kuwait. Ansøgerens ægtefælle deltog i demonstrationen for cirka fem år siden, og ansøgerens familie har ikke været i kontakt med ham siden. Efter at ansøgerens ægtefælle forsvandt, blev ansøgerens bopæl opsøgt af de kuwaitiske myndigheder tre gange. Ansøgerens søn ved navn [A] udrejste af Kuwait fire måneder forinden ansøgerens udrejse af Kuwait. Ansøgeren udrejste af Kuwait sammen med sin familie. Ansøgeren fik hjælp af sin arbejdsgiver ved navn [B] til sin udrejse. Ansøgerens asylsag er blevet sambehandlet med ansøgerens to voksne børns asylsager. Der er truffet samtidig afgørelse i alle tre sager med følgende, enslydende begrundelse: Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgernes forklaringer lagt til grund, at ansøgerne ifølge det oplyste er analfabeter, og at [D] og [G] var mindreårige ved udrejsen af deres hjemland. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgernes forklaringer og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgernes forklaringer om deres identitet eller deres asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har et meget begrænset kendskab til det område, hvor ansøgerne påstår at have boet hele eller det meste af deres liv, og at ansøgernes forklaringer om baggrunden for deres manglende kendskab ikke fremstår troværdig. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende, om væsentlige forhold. Ansøgerne har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende, om arbejdsgiveren [B] og dennes ægtefælle, hvorvidt familien tog ophold hos [B] inden udrejsen og om tidspunktet for sønnen/broren [A]s forsvinden/udrejse. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne ikke har givet en rimelig forklaring på de fremhævede divergenser. Ved vurderingen af ansøgernes generelle troværdighed har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret indbyrdes divergerende om deres respektive navne, at [C] har forklaret divergerende om navnet på sin mor, samt at ansøgerne har forklaret, at de ingen familie har i Danmark, og at [C] ikke har nogen søskende. Dette er ikke i overensstemmelse med, at [D] har ønsket at blive flyttet til samme asylcenter som sin onkels familie og samtidig opgivet [E’s] personID, at [E] har angivet [C] som sin søster, og at de tyske myndigheder har registreret [E] som irakisk statsborger. Nævnet har også lagt vægt på, at ansøgerne ved indrejse i Danmark opgav [B] som efternavn. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgernes forklaring om deres levevilkår, herunder at [C] ikke fik løn men alene fik kost og logi for sit arbejde, ikke stemmer overens med, at [C] og [G] var i besiddelse af cirka 15.000 USD og 900 euro ved familiens indrejse i Danmark. Derudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgernes forklaring om, hvordan familiens rejse blev finansieret fremstår usandsynlig. Endelig har Flygtningenævnet vedrørende ansøgernes asylmotiv lagt vægt på, at [C] har forklaret udbyggende herom. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgernes forklaringer om deres identitet og deres asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort deres identitet eller deres asylmotiv, og ansøgerne har således ikke sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2019/8/GJEY
