Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlige og kvindelige ansøger samt deres fire mindreårige børn, angivelige bidoonere (statsløse) fra et ukendt hjemland. Indrejst 2015. Flygtningenævnet udtalte ”Ansøgerne er etniske arabere og shiamuslimer af trosretning. Ansøgerne har oplyst, at de er bidooner (statsløse) fra Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive anholdt og fængslet af de kuwaitiske myndigheder, idet han i 2014 deltog i en demonstration, i hvilken forbindelse han blev anholdt. Han er ydermere udrejst af Kuwait ved hjælp af falske dokumenter. Den mandlige ansøger har endvidere henvist til de generelle forhold for bidooner i Kuwait, herunder at familiens handikappede søn ikke kan få den nødvendige behandling. Til støtte for asylmotivet har den mandlige ansøger oplyst, at han deltog i en demonstration [i vinteren] 2014 for bedre rettigheder for bidooner i Kuwait. Politiet opløste demonstrationen og ansøgeren blev anholdt og tilbageholdt i 12 dage, først på politistationen i Taima og siden hos sikkerhedspolitiet. Ansøgeren har forklaret, at han under tilbageholdelsen blev udsat for en række overgreb. Ansøgeren blev løsladt, efter at han gik med til at skrive under på to erklæringer med et for ansøgeren ukendt indhold. Den mandlige ansøger blev hentet på politistationen af sin arbejdsgiver, der sagde, at ansøgeren nu ville have svært ved at forblive i Kuwait. I perioden mellem løsladelsen og udrejsen opholdt han sig mest på bopælen, hvor han passede sit arbejde med at passe får. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers konflikter samt de generelle forhold for bidooner i Kuwait. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne har sandsynliggjort deres identitet. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer har været samstemmende og uden betydende divergenser. Ansøgerne har demonstreret kendskab til det lokalområde som de angiver at komme fra, og den foretagne sprogtest taler ikke imod ansøgernes forklaringer. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de er bidooner fra Kuwait. Nævnet finder ligeledes, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger [ i foråret] 2014 deltog i en demonstration, og at han efterfølgende blev tilbageholdt i 12 dage, hvorefter han blev løsladt efter at have underskrevet nogle dokumenter. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer har været uden betydende divergenser og tilstrækkeligt detaljerede. Det fremgår af den mandlige ansøgers forklaring om tilbageholdelsen, at myndighederne havde fuldt kendskab til både den mandlige og den kvindelige ansøgers identitet, ligesom myndighederne kendte identiteten på den mandlige ansøgers arbejdsgiver. På grundlag af ansøgernes forklaringer må nævnet lægge til grund, at den mandlige ansøger ikke efter løsladelsen i 2014 og frem til udrejsen i efteråret 2015 blev kontaktet af myndighederne, og at myndighederne ikke i øvrigt viste nogen interesse for den mandlige ansøgers gøren og laden. Den mandlige ansøger har forklaret, at han efter løsladelsen passede sit arbejde, og han ikke deltog i nogen form for politisk aktivitet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at den mandlige ansøger havde grund til at frygte myndighedernes reaktion som følge af deltagelsen i demonstrationen i 2014. Uanset at de generelle forhold for bidooner i Kuwait er vanskelige, finder Flygtningenævnet ikke, at de generelle forhold for ansøgerne i Kuwait er af sådan karakter, at de kan begrunde, at der meddeles ansøgerne opholdstilladelse. Dette gælder også, selv om der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at ansøgerne er registrerede bidooner. Heller ikke den omstændighed, at ansøgerne frygter repressalier som følge af deres illegale udrejse af Kuwait kan, henset til baggrundsoplysningerne om myndighedernes reaktioner ved en illegal udrejse føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kuwait risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwait/2019/6/TBP
