Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fem børn fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere, sunni muslimer og angiveligt bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har deltaget i to demonstrationer for bidooneres rettigheder i Kuwait. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at han vil blive fængslet af myndighederne, fordi han har deltaget i to demonstrationer for bidooneres rettigheder. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at hendes ægtefælle vil blive fængslet eller henrettet af myndighederne, fordi han har deltaget i to demonstrationer for bidooneres rettigheder, og at hun efterfølgende vil skulle leve som enlig forsørger af deres børn i Kuwait. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv forklaret, at den mandlige ansøger første gang deltog i en demonstration [i efteråret] 2013. Han blev anholdt [i efteråret] 2013 på familiens bopæl. Han var tilbageholdt i en uges tid, hvorefter han skrev under på et blankt stykke papir og derefter blev løsladt. Den mandlige ansøger deltog ligeledes i en demonstration [i slutningen af vinteren] 2014. [I slutningen af vinteren] 2014 blev han anholdt på sin bopæl. Han var tilbageholdt i fire dage, hvorefter han fik at vide, at han fremover skulle samarbejde med myndighederne og oplyse, hvem der havde arrangeret og deltaget i demonstrationerne. [I foråret] 2014 blev ansøgeren anholdt igen og fik at vide, at hvis han ikke samarbejdede, så ville det papir, han tidligere havde underskrevet, blive sendt til domstolene. Ansøgeren blev løsladt og opholdt sig derefter i skjul i [X] i omkring halvandet år, hvorefter han og familien udrejste af Kuwait i slutningen af oktober 2015. Den kvindelige ansøger vidste ikke, at den mandlige ansøger gemte sig i [X]. Ligesom Udlændingestyrelsen lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerne er bidoonere fra Kuwait. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers asylmotiv til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende på centrale punkter, og idet den mandlige ansøgeres asylmotiv fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgerne har forklaret divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger besøgte sin familie i hjemmet i perioden fra [foråret] 2014 til [efteråret] 2015, hvor den mandlige ansøger holdt sig skjult for myndighederne. Den kvindelige ansøger har både i oplysnings- og motivsamtalen og i asylsamtalen forklaret, at den mandlige ansøger besøgte hende en gang, hvor hans ven kørte ham hjem til boligen ved midnatstid. Den mandlige ansøger har under asylsamtalen forklaret, at han ikke kan huske, om han var hjemme på besøg i perioden. Under mødet i Flygtningenævnet har begge ansøgere forklaret, at manden ikke var hjemme på besøg i perioden. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om, hvor mange gange den kvindelige ansøger blev opsøgt af myndighederne i perioden, hvor den mandlige ansøger holdt sig skjult. Den kvindelige ansøger har forklaret i oplysnings- og motivsamtalen, at myndighederne kom 4-5 gange for at lede efter den mandlige ansøger. I asylsamtalen har hun forklaret, at myndighederne kom 3 gange. Under mødet i Flygtningenævnet har hun forklaret, at myndighederne kom 3-4 gange. Den mandlige ansøger har under sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at hans ven fortalte ham, at myndighederne opsøgte familien hver eller hver anden uge. Flygtningenævnet finder endvidere at den mandlige ansøgers forklaring om sin deltagelse i demonstrationer forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøger ikke har været politisk aktiv, heller ikke i tiden mellem de to demonstrationer. Det forekommer derfor utroværdigt, at han efter at have været tilbageholdt i en uge som følge af sin deltagelse i den første demonstration har udsat sig selv og sin familie for fare ved at deltage i endnu en demonstration. Endvidere har han forklaret udbyggende om forløbet af den første demonstration, idet han under mødet i Flygtningenævnet, i modsætning til under samtalerne med Udlændingestyrelsen, har forklaret, at politiet skød med gummikugler. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de før udrejsen har haft asylbegrundende konflikter med myndighederne. De generelle forhold for bidoonere i Kuwait er efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke af en sådan karakter, at de er asylbegrundende, ligesom det forhold, at ansøgeren er udrejst ulovligt af Kuwait ikke kan føre til et andet resultat, da der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at en eventuel sanktion fra myndighederne i anledning af den ulovlige udrejse vil være af en sådan karakter, at den i sig selv kan begrunde asyl. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for at blive udsat for hverken forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” kuwa/2019/2/SLH
