Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt deres fire børn fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og shia muslimer. De har oplyst at være bidooner (statsløse) fra Kuwait. Ingen af ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til de generelle forhold for statsløse bidoonere i Kuwait. Han har endvidere henvist til, at han har deltaget i en demonstration [i starten af] 2011, hvorefter han blev tilbageholdt i tre måneder. Efterfølgende er hans bopæl blevet opsøgt adskillige gange, idet myndighederne eftersøgte den mandlige ansøgers bror, og han blev tilbageholdt én gang på denne baggrund. Endelig har den mandlige ansøger henvist til, at han er udrejst illegalt af Kuwait. Han har til støtte herfor henvist til, at statsløse bidoonere i Kuwait har ringe levevilkår, og at personer, der er udrejst illegalt fra Kuwait udsættes for tortur ved en tilbagevenden til Kuwait. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at myndighederne vil forfølge hendes ægtefælle, fordi han og hans bror, Hani, har deltaget i en demonstration for statsløse bidoonere i Kuwait. Hun har videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter de generelle forhold for statsløse bidoonere i Kuwait. Flygtningenævnet finder ikke at kunne afvise, at ansøgerne er statsløse bidooner fra Kuwait. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de før udrejsen havde en asylbegrundende konflikt med de kuwaitiske myndigheder eller andre. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger efter ansøgernes samstemmende forklaring deltog i en demonstration [i starten af] 2011, og at han blev løsladt efter tre måneder mod at underskrive et dokument om, at han ikke ville deltage i flere demonstrationer. Herefter oplevede den mandlige ansøger ikke konflikter med de kuwaitiske myndigheder før i marts 2015, hvor myndighederne opsøgte hans bopæl for at spørge efter hans bror, [A], der havde deltaget i to demonstrationer, der ikke havde involveret den mandlige ansøger. I den forbindelse blev den mandlige ansøger tilbageholdt i 10 dage. Under gensamtalen med Udlændingestyrelsen har den mandlige ansøger forklaret, at han efter løsladelsen ikke er blevet personligt opsøgt siden da og ikke efterfølgende har oplevet problemer på baggrund heraf. Den mandlige ansøger har forklaret, at han anser konflikten med myndighederne i Kuwait for afsluttet i forhold til ham personligt, idet myndighederne kun har ønsket at få fat i hans bror, [A], og ikke ham, og at han søger om asyl alene på baggrund af de generelle forhold for statsløse i Kuwait. Den kvindelige ansøger har til sin gensamtale forklaret, at hendes svigerfamilie tidligere oplevede, at myndighederne besøgte dem regelmæssigt for at lede efter hendes svoger, [A], men at dette nu er ophørt. Ansøgerne har imidlertid forklaret divergerende om myndighedernes opsøgning, idet den kvindelige ansøger på mødet i Flygtningenævnet forklarede, at myndighederne opsøgte bopælen hver 14. dag frem til udrejsen, mens den mandlige ansøger under samtaler med Udlændingestyrelsen har forklaret, at myndighederne ikke opsøgte bopælen fra [sommerem] 2015 og frem til udrejsen i [efteråret] samme år. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerne begge har forklaret, at de forblev på bopælen ca. 6 måneder efter, at den mandlige ansøger blev løsladt, at de efter deres forklaringer længe havde ønsket at udrejse af Kuwait på grund af de generelle forhold – også forinden demonstrationerne og fængslingerne - og at den mandlige ansøger har forklaret, at de udrejste i [efteråret] 2015, fordi grænserne var åbne, og det var lettere at komme videre til Europa på dette tidspunkt. Den kvindelige ansøger har tillige på mødet i Flygtningenævnet forklaret, at de udrejste, fordi det var muligt i efteråret 2015, idet det var blevet billigere. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at det alene er de generelle forhold for bidooner i Kuwait, der er årsag til ansøgernes udrejse. Uanset at de generelle forhold for bidooner i Kuwait er vanskelige, finder Flygtningenævnet efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke, at de er af en sådan karakter, at de er asylbegrundende. Dette gælder også, selvom der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at ansøgerne er registrerede bidooner. Det samme gør sig gældende for det barn, som ansøgerne har fået under opholdet i Danmark. Heller ikke den omstændighed, at ansøgerne er udrejst ulovligt af Kuwait, kan føre til et andet resultat, da der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at en eventuel sanktion fra myndighedernes side i anledning af den ulovlige udrejse vil være af en sådan karakter, at den i sig selv kan begrunde asyl. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for at blive udsat for hverken forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet bemærker, at ansøgerne har oplyst, at de aldrig har haft konflikter i andre lande, hvorfor det på det foreliggende grundlag må lægges til grund, at ansøgerne heller ikke i forbindelse med en hjemsendelse – såfremt det måtte vise sig, at ansøgernes oprindelsesland ikke er Kuwait – til et andet hjemland (herunder Irak) vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at den mandlige ansøger er diagnosticeret med diabetes, kan ikke føre til et andet resultat, da dette ikke kan anses for at være asylbegrundende, hvorved i øvrigt bemærkes, at det af lægejournalen fremgår, at han er kendt med diabetes siden 2011 og således også i Kuwait har levet med sygdommen. For så vidt angår den kvindelige ansøgers medicinbehov gør samme betragtning sig gældende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2019/14/snd
