Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn, der har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og shiamuslimer af religiøs overbevisning. Ansøgerne har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af de kuwaitiske myndig-heder, fordi de er udrejst illegalt af Kuwait, og fordi de har søgt asyl i Danmark og i den forbindelse talt dårligt om Kuwait. Ansøgerne har endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerne er fra Kuwait, men kan ikke lægge ansø-gernes forklaring til grund om, at de er uregistrerede bidoonere. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring efter en samlet vurdering er utroværdig på en række punkter. Den mandlige ansøgers forklaring om sine arbejdsforhold forekommer usandsynlig. Den mandlige ansøger har således forklaret, at han fra 1995 til udrejsen i 2015 boede og arbejdede på en plantage, hvor han var leder for 200 arbejdere fra Indien og Bangladesh. Ansøgeren fik ikke løn for sit arbej-de, men familien boede gratis på plantagen. Den mandlige ansøgers forklaring om, hvordan ansø-gerne finansierede omkostningerne ved udrejsen forekommer også usandsynlig. Han har forklaret, at hans arbejdsgiver betalte omkostningerne på 6.200 dinar, hvilket ifølge referatet af asylsamtalen svarer til 135.000 kr. Det forekommer ikke troværdigt henset til den mandlige ansøgers forklaring om, at ansøgeren i 20 år havde arbejdet på plantagen uden at få andet end kost og logi. Den mandli-ge ansøgers forklaring om, hvordan han i [foråret] 2018 fik sin søsters telefonnummer, som han havde mistet i Grækenland i efteråret 2015, forekommer ligeledes usandsynlig. Han har forklaret, at han tastede Kuwaits landekode og tilfældige telefonnumre ind i WhatsApp, hvorved han kom i kontakt med en ukendt mand i Kuwait, som han bad om at tage hen til den mandlige ansøgers søsters adresse, hvorefter den mandlige ansøger fik oplyst sin søsters telefonnummer. Den mandlige ansøgers forklaring om, at han i Kuwait er blevet idømt 7 års fængsel for dokumentfalsk i forbindelse med udrejsen, hvor familien benyttede falske pas, forekommer også usandsynlig. Han har forklaret, at hans søster i [foråret] 2018 fortalte ham, at han var blevet dømt, og at der var udstedt en arrestordre. Hun sendte derefter arrestordren til ham i en besked i [efteråret] 2018. Efter tolkens oversættelse af dokumentet under mødet i Flygtningenævnet angives emnet i dokumentet at være en afhøring eller undersøgelse. Indholdet handler imidlertid om, at den mandlige ansøger skal anholdes, fordi han er idømt 7 års fængsel. Det fremgår ikke, hvad han skulle være straffet for. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke med det samme fik søsteren til at sende en kopi af arrestordren, ligesom det forekommer påfaldende, at han ikke har skaffet en kopi af dommen. Oplysningen om, at ansøgeren skulle være idømt 7 års fængsel blot for at have benyttet falske pas i forbindelse med udrejsen, er ikke i overensstemmelse med baggrundsoplysninger om, at en eventuel sanktion for ulovlig udrejse af Kuwait ikke er uproportionel. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge til grund, at dokumentet er ægte. Det bemærkes, at der efter Flygtningenævnets baggrundsoplysninger er let adgang til falske dokumenter i Kuwait. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at tage ansøgernes subsidiære påstand om ægthedsvurdering til følge. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ovennævnte oplysninger og på, at en eventuel ægthedsvurdering ikke kan antages at få betydning for Flygtningenævnets vurdering af sagen. Efter en samlet vurdering af den mandlige ansøgers forklaring finder Flygtningenævnet, at forklaringen ikke er troværdig. Det beror alene på ansøgernes formodning, at de kuwaitiske myndigheder vil mistænke dem for at have talt dårligt om forholdene i Kuwait og på den baggrund udsætte dem for overgreb eller forfølgelse ved en tilbagevenden til Kuwait. Ansøgerne har derfor ikke sandsynliggjort, at de ved tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb af asylretlig relevant karakter. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2019/13/TLNJ
