Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire medfølgende børn, der har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne har oplyst at være bidoonere, etniske arabere og shiamuslimer fra al Jahra, Kuwait. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter myndighederne, idet han har deltaget i tre demonstrationer for bidooneres rettigheder i 2011, 2012 og 2014. Den mandlige ansøger frygter endvidere myndighederne, fordi han er udrejst ulovligt af Kuwait. Til støtte herfor har den mandlige ansøger oplyst, at han var med til at planlægge tre demonstrationer for bidooneres rettigheder, som han også deltog i. Under demonstrationen i 2014 blev ansøgeren anholdt og tilbageholdt i 15 dage. Ansøgeren blev løsladt ved at underskrive et dokument. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende på sin bopæl frem til foråret 2015, hvor en person ved navn [A], som ansøgeren havde demonstreret med, blev anholdt. [A] angav ansøgeren og hans bror, [B], til myndighederne, hvorefter ansøgeren og [B] blev opsøgt på deres bopæl. [B] blev anholdt, fordi han opholdt sig på bopælen. Ansøgeren var ikke hjemme, men ansøgerens far ringede og fortalte ham om anholdelsen, hvorfor han valgte at tage ophold i området Mazari al-Abdali. Myndighederne opsøgte efterfølgende ansøgerens bopæl tre til fire gange, hvorfor ansøgeren valgte at udrejse sammen med sin familie. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv og i den forbindelse oplyst, at hun flyttede hjem til sin familie under den mandlige ansøgers 15-dages frihedsberøvelse i 2014. Hun flyttede tilbage til deres bopæl, da den mandlige ansøger blev løsladt, og opholdt sig på bopælen, indtil [B] blev anholdt. Ansøgeren flyttede på dette tidspunkt igen tilbage til sin familie, hvor hun boede frem til udrejsen. Den kvindelige ansøger har endvidere henvist til de generelle forhold for bidoonere i Kuwait. Trods flere mindre divergenser kan Flygtningenævnet lægge ansøgernes forklaringer til grund. Den mandlige ansøger har forklaret, at han blev anholdt under en demonstration [i starten af 2014], blev tilbageholdt i 15 dage og løsladt efter at have underskrevet et dokument, hvorefter han ikke ville deltage i flere demonstrationer. Ansøgerne opholdt sig herefter godt 1½ år i Kuwait, før de udrejste. I denne periode opholdt den mandlige ansøger sig godt 1 år på bopælen og arbejdede i området, hvorefter han opholdt sig ca. 6 måneder i Abdali, hvor han ligeledes arbejdede. Det beror på ansøgernes egne formodninger, at den mandlige ansøger godt et år efter sin løsladelse skulle være efterstræbt af myndighederne på ny, og at han igen ville blive tilbageholdt og fængslet, idet bemærkes, at ansøgeren i den periode ikke havde deltaget i flere demonstrationer eller på anden vis pådraget sig myndighedernes opmærksomhed. Flygtningenævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgernes konflikt er af et omfang og en intensitet, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgerne er statsløse bidoonere fra Kuwait, er ikke i sig selv asylbegrundende. Selv om forholdene er vanskelige, havde ansøgerne i Kuwait adgang til bolig og arbejde og var i stand til at opretholde en vis levestandard. Ansøgernes datter er i Danmark blevet opereret for sin hjertefejl, og der er ikke grundlag for at antage, at familien i Kuwait ikke vil kunne opnå den nødvendige sundhedsbehandling, som de indtil udrejsen havde adgang til via deres kuwaitiske netværk. Det forhold, at ansøgerne er udrejst illegalt, kan ikke medføre et andet resultat. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at sanktionsfastsættelsen i Kuwait for ulovlig udrejse efter danske forhold ikke kan anses for urimelig. Efter en samlet vurdering har ansøgerne herefter ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” kuwa/2018/35/MAH
