Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar, der har oplyst at være bidoonere (statsløse) fra Kuwait samt deres fire medfølgende børn. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og muslimer fra [hjemby], Kuwait. Ansøgerne har oplyst, at de er uregistrerede bidoonere. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet af myndighederne, fordi han har deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han [i efteråret] 2012 deltog i en demonstration i [hjembyen], hvor omkring 200 personer deltog. Ansøgeren blev anholdt af myndighederne på [en plads i hjembyen]. Han var tilbageholdt i seks dage, hvorefter han blev løsladt, efter han havde underskrevet en erklæring om, at han ville afstå fra at deltage i yderligere demonstrationer. [I starten af] 2015 deltog ansøgeren igen i en demonstration, hvorunder hans ven, [A], blev anholdt. Den mandlige ansøger har endvidere fået oplyst, at [A] var blevet afhørt, og at han til myndighederne havde fortalt om ansøgerens deltagelse i demonstrationen. Herefter besluttede ansøgeren at forlade bopælen. Den følgende måned opholdt ansøgeren og hans familie sig primært hos ægtefællens familie, og i løbet af denne periode rettede myndighederne en enkelt gang henvendelse på ansøgerens bopæl og spurgte efter ansøgeren. Familien flyttede tilbage til deres bopæl, hvor de opholdt sig i syv måneder inden de [i efteråret] 2015 udrejste. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ansøgerne har videre henvist til, at de ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive fængslet eller udsat for fysiske overgreb, da de er udrejst illegalt på falske pas. Endelig har ansøgerne henvist til de generelle forhold og manglende rettigheder for bidoonere i Kuwait. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgerne er bidoonere fra Kuwait. Efter sagens oplysninger må det endvidere lægges til grund, at ansøgernes familier ikke er blevet registreret ved folketællingen i Kuwait i 1965. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de har behov for beskyttelse i Danmark som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet kan således ikke lægge forklaringerne til grund om, at den mandlige ansøger har en konflikt i Kuwait som følge af sin deltagelse i to demonstrationer i henholdsvis oktober 2012 og januar 2015. Nævnet har herunder ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaringer om deltagerantallet i demonstrationen i 2012 ikke harmonerer med baggrundsoplysningerne, ligesom den mandlige ansøgers navn ikke fremgår af listerne over anholdte under demonstrationen. Nævnet har desuden lagt vægt på, at han først påberåbte sin deltagelse i demonstrationer som en del af sit asylgrundlag under den tredje samtale med Udlændingestyrelsen i [foråret] 2017, selvom han havde nævnt sin deltagelse i demonstrationerne allerede under den første samtale. Den mandlige ansøger har desuden under sagens behandling forklaret modstridende om, hvordan han fik oplyst, at hans navn var blevet angivet til myndighederne af [A], herunder hvornår han fik det oplyst, hvordan han fik det oplyst, og hvem i familien der modtog beskeden. Nævnet finder endvidere, at den kvindelige ansøgers forklaring om omstændighederne i forbindelse med den mandlige ansøgers deltagelse i demonstrationen i 2015 har fremstået særdeles tøvende, og hun har under samtalen i nævnet ikke uden forehold kunnet nævne, at hendes mand var blevet angivet af [A], selvom hun har forklaret herom under samtalen i Udlændingestyrelsen [i foråret] 2017, jf. referatet af denne samtale. Nævnet finder dette påfaldende i lyset af, at dette forhold angiveligt var den primære årsag til, at de i en periode ikke opholdt sig i hjemmet. Nævnet finder det desuden påfaldende, at den mandlige ansøger og familien først udrejste i [efteråret] 2015 henset til, at demonstrationen var i [begyndelsen ad] 2015. Det er herudover indgået i nævnets vurdering af sagen, at den kvindelige ansøger under sine samtaler med Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende om, hvorvidt hendes families bopæl i Kuwait er blevet opsøgt af myndighederne, og at den mandlige ansøger under nævnsmødet har afgivet en usikker forklaring om opsøgningen af familiens bopæl af de kuwaitiske myndigheder efter hans deltagelse i demonstrationen i [begyndelsen af] 2015. Endelig finder nævnet, at ansøgernes forklaring om, hvordan de finansierede udrejsen af Kuwait, fremstår mindre troværdig i lyset af de oplysninger, som ansøgerne har givet om deres økonomiske og indtægtsmæssige forhold i Kuwait. De generelle forhold for bidoonere i Kuwait er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv kan føre til en opholdstilladelse i Danmark, og heller ikke oplysningerne om ansøgernes konkrete forhold indebærer efter oplysningerne om deres levevilkår i Kuwait og de derboende familiemedlemmer, at de har sandsynliggjort et behov for international beskyttelse i Danmark. Den omstændighed, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Kuwait vil kunne risikere at blive straffet for ulovlig udrejse, er heller ikke et forhold, der henset til den forventede straf for denne overtrædelse, i selv kan føre til asyl i Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på, de baggrundsoplysninger, der fremgår af Landinfos rapport ”Respons Kuwait: Biduner og ulovlig utrejse” (2014) og samme ”Kuwait: Bidun – dokumenter og formelle forhold” (2013). Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende begge ansøgere. Afgørelsen omfatter også ægteparrets mindreårige børn.” mvln/kuwa/2018/33
