Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk araber og shiamuslim. Den mandlige ansøger har oplyst, at han er bidoon (statsløs) fra […], Al-Ahmadi, Kuwait. Den mandlige ansøger har deltaget i én demonstration til fordel for bidooners rettigheder i 2014. Den kvindelige ansøger er etnisk araber og shiamuslim. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun er bidoon (statsløs) fra […], Al-Ahmadi, Kuwait. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter forfølgelse fra myndighederne, idet han har deltaget i en demonstration. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han deltog i en demonstration til fordel for bidooners rettigheder den 24. februar 2014. Der deltog omkring 100 demonstranter i demonstrationen. Den mandlige ansøger blev, sammen med flere andre demonstranter, anholdt af myndighederne og tilbageholdt. Den mandlige ansøger blev tilbageholdt på politistationen i omkring to timer. Under tilbageholdelsen blev den mandlige ansøger udsat for slag. Den mandlige ansøger blev løsladt, da den mandlige ansøgers mosters mand kendte en politibetjent. Inden løsladelsen skrev den mandlige ansøger under på to dokumenter. Det første dokument indeholdt en beskrivelse af, hvad ansøgeren havde lavet. Det andet papir var blankt, således at myndighederne efterfølgende kunne skrive det, de ønskede, der skulle stå. Efter løsladelsen vendte den mandlige ansøger hjem. Der skete ikke videre frem til udrejsen den 16. oktober 2015. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren blandt andet har forklaret udbyggende, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at den mandlige ansøger i sit asylskema som asylmotiv alene har henvist til de generelle forhold for bidooner i Kuwait og først under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret om, at han har deltaget i en demonstration, og at han derfor er i risiko for at blive udsat for forfølgelse fra myndighedernes side. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om sin deltagelse i demonstrationen og den efterfølgende tilbageholdelse af myndighederne, hvorunder han skulle være blevet udsat for vold, fremstår uden detaljer og ikke som selvoplevet. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret, at han siden børnene var helt små har drømt om at tage til Canada med familien, da børnene havde ringe muligheder i Kuwait, og at baggrunden for, at de udrejste netop i 2015, var, at en kammerat havde fortalt, at det var nemt at komme til England med familien. Ansøgerne havde i Kuwait en lejet bolig med køleskab, gaskomfur, vaskemaskine, aircondition og varmeapparat, og den mandlige ansøger har kunnet forsørge familien. Uanset at de generelle forhold for bidoonere i Kuwait er vanskelige, finder Flygtningenævnet heller ikke, at de generelle forhold for ansøgerne i Kuwait er af sådan karakter, at de kan begrunde asyl. Dette gælder også, selv om der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at ansøgerne er registrerede bidoons. Heller ikke den omstændighed, at ansøgerne frygter repressalier som følge af deres illegale udrejse af Kuwait kan henset til baggrundsoplysningerne om myndighedernes reaktioner ved en illegal udrejse føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kuwait risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2018/28/JHB
