Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig bidoon (statsløs) samt et barn fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim. Ansøgeren har oplyst, at hun er bidoon (statsløs) fra […], Kuwait. Ansøgeren har deltaget i én demonstration. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter forfølgelse fra myndighederne, da hun har deltaget i en demonstration. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet oplyst, at hun deltog i en demonstration den 18. februar 2014 til fordel for bidooners rettigheder, og at der deltog mellem 200 og 250 personer i demonstrationen. Demonstrationen forløb fredeligt til at begynde med, men efter et stykke tid begyndte politiet at angribe demonstranterne med tåregas og vandkanoner. Ansøgeren blev herefter anholdt sammen med flere andre demonstranter. Ansøgeren var tilbageholdt i et arresthus i ti dage. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren afhørt og truet med, at myndighederne ville udsætte hende for fysiske overgreb, såfremt hun ikke gav dem oplysninger om fremtidige demonstrationer. Efter de ti dage blev ansøgeren løsladt på betingelse af, at hun underskrev et stykke papir. Af papiret fremgik, at hun skulle samarbejde med myndighederne og hjælpe disse med at finde ud af, om der skulle afholdes andre demonstrationer. Efter løsladelsen blev ansøgeren opsøgt af myndighederne hver halvanden måned. Ansøgeren blev opsøgt i alt tre gange, hvorefter hun udrejste. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter sin tidligere ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at hun i 2007 blev skilt fra sin tidligere ægtefælle, [A]. I 2014 opsøgte [A] ansøgeren og kidnappede deres fælles datter, [B]. Ansøgeren har ikke set datteren eller den tidligere ægtefælle siden. Ansøgeren frygter, at [A] vil kidnappe hendes to andre sønner, hvis han opdager, at politiet opsøger hendes bopæl. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun frygter repressalier fra myndighederne som følge af den illegale udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, hverken for så vidt angår hendes angivelige konflikt med myndighederne eller hendes angivelige frygt for hendes tidligere ægtefælle. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på helt centrale områder ikke fremstår selvoplevet, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret som lejligheden. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt hun havde forudgående overvejelser om konsekvenserne af at deltage i demonstrationen, idet hun for Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun ikke havde overvejelser, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at hun havde overvejelser om konsekvenserne, både i forhold til myndighederne og i forhold til hendes tidligere ægtefælles reaktion. Yderligere har ansøgeren og hendes søn, [C], forklaret divergerende om, hvorvidt hendes tidligere ægtefælle udsatte børnene for fysiske overgreb efter skilsmissen, idet ansøgeren har forklaret, at hendes tidligere ægtefælle havde slået børnene efter skilsmissen, mens hendes søn [C] til Udlændingestyrelsen har forklaret, at han ikke havde været udsat for fysiske overgreb fra farens side siden skilsmissen. Ansøgeren og [C] har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt [C] var til stede den tredje gang, myndighederne opsøgte hjemmet, og om hvorvidt ansøgeren forklarede [C] om baggrunden for myndighedernes henvendelse. Det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at [C] kun var 15 år, da han forlod Kuwait, hvilket imidlertid ikke kan føre til en ændret vurdering henset til, at der er tale om hændelser af en sådan karakter, at også en dreng i den alder vil kunne huske dem. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, i hvilket omfang hendes familie i Kuwait er blevet opsøgt af myndighederne, idet hun i 2017 til Udlændingestyrelsen forklarede, at hendes familie ikke var blevet opsøgt siden, at myndighederne var blevet gjort bekendt med, at hun var udrejst, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at familien i Kuwait løbende er blevet opsøgt af myndighederne blandt andet på grund af ansøgerens udrejse. Ansøgerens forklaring har i det hele fremstået som ikke-selvoplevet for så vidt angår helt centrale hændelser, herunder hendes forklaring om de ti dages ophold i et kuwaitisk fængsel uden kontakt til sine børn, og ægtefællens angivelige kidnapning af deres datter. Ansøgeren havde i Kuwait bolig med køleskab, gaskomfur, vaskemaskine, aircondition og varmeapparat, ligesom hun med støtte fra den nærmeste familie, der fortsat er i Kuwait, har kunnet forsørge sig selv og sine børn. Uanset at de generelle forhold for bidooner i Kuwait er vanskelige, finder Flygtningenævnet heller ikke, at de generelle forhold for ansøgeren i Kuwait er af sådan karakter, at de kan begrunde asyl. Dette gælder også, selv om der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at antage, at ansøgeren registreret bidoon. Heller ikke den omstændighed, at ansøgeren frygter repressalier som følge af sin illegale udrejse af Kuwait kan henset til baggrundsoplysningerne føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Kuwait risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2018/27/JHB
