Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs bidoon fra Kuwait. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Al-Jahra, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive henrettet eller fængslet på livstid af de kuwaitiske myndigheder, idet han ikke har overholdt sin aftale om at samarbejde med dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han siden 2009 de seneste år sammen med sin bror beskæftigede sig med at sælge cd’er på gaden. Cd’erne blev normalt fremskaffet af ansøgerens far, som plejede at købe dem i Kuwait City. I slutningen af [efteråret 2015] købte ansøgeren nogle cd’er fra en ukendt mand. To-tre dage efter den [efteråret 2015] blev ansøgeren og hans bror anholdt af sikkerhedstjenesten. Det viste sig senere, at Cd’erne indeholdt regimekritisk materiale. Ansøgeren og hans bror blev tilbageholdt i syv dage, hvor de under afhøringerne blev slået og sparket. De blev løsladt på betingelse af, at de skulle underskrive en erklæring om samarbejdet med de kuwaitiske myndigheder. Efter løsladelsen tog ansøgeren og broren til deres fars ven i [A], hvor de opholdt sig i seks dage, hvorefter de udrejste af Kuwait. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til de generelle forhold for bidooner i Kuwait. Flygtningenævnet finder at kunne lægge til grund, at ansøgeren er statsløs bidoon fra Kuwait. Flygtningenævnt finder imidlertid, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv må tilsidesættes, idet den på centrale punkter indeholder divergenser også i forhold til det af broren forklarede. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt den normale leverandør af cd’er var faren eller en anden person, om hvorvidt han overhovedet kontrollerede nogen af de købte cd’er eller op til 45 af disse, hvorvidt brødrene efter løsladelsen først var på bopælen, inden de tog ud til farens arbejdsplads samt om i hvilket omfang faren var til stede dèr. Ansøgeren og hans bror har endvidere forklarede divergerende om deres kendskab til pas og til pasfotos. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det tilføjes, at de generelle forhold for bidoonere i Kuwait ikke i sig selv findes asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2018/24/AZU
