Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til sin fars asylmotiv. Ansøgerens far har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs (bidoon), frygter, at han vil blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han har deltaget i en demonstration for statsløses (bidooneres) rettigheder. Ansøgerens far har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af kuwaitiske myndigheder, som følge af sin illegale udrejse af Kuwait. Ansøgerens far har endeligt henvist til, at han frygter de generelle levevilkår for statsløse (bidoonere). Ansøgerens far har til støtte herfor oplyst, at han deltog i en demonstration [i sommeren] 2014, i byen Taima for statsløses (bidooneres) rettigheder. Omkring 30 minutter efter demonstrationens start greb myndighederne ind, hvorefter de anholdt demonstranter. Ansøgerens far forsøgte at flygte fra stedet, men han blev forhindret grundet sin astma, hvorefter han blev anholdt. Han var tilbageholdt i fire måneder. Han blev løsladt mod, at han underskrev en erklæring om, at han ikke ville deltage i andre demonstrationer. Efter ansøgerens fars løsladelse oplevede han ingen konflikter med de kuwaitiske myndigheder, og han fortsatte derfor sin almindelige hverdag. Ansøgerens families bopæl blev imidlertid opsøgt tre til fire gange efter ansøgerens fars løsladelsen. Ansøgerens far var ikke hjemme under disse besøg, fordi han var på arbejde. Ansøgeren og hans familie udrejste af Kuwait [i efteråret] 2015. I ansøgerens forældres sag er dags dato truffet følgende afgørelse: ”Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet de på centrale punkter indeholder udbygninger og divergenser både i forhold til den enkelte ansøgers forklaringer og ved at sammenholde disse med ægtefællens. Der er således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt ægtefællerne var i kontakt midt på demonstrationsdagen svingende fra en detaljeret beskrivelse af samtale og forløb af mødet til, at de slet ikke skulle have set hinanden. Der er endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger efter sin løsladelse gik hjem til fods eller blev kørt af [A], og om hvorvidt den kvindelige ansøger selv skulle have set denne ved afleveringen. Der er også forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt og hvornår myndighederne efter løsladelsen angiveligt har opsøgt bopælen. Det bemærkes yderligere, at der efter ansøgernes forklaringer for nævnet er forløbet omkring seks måneder fra sidste angivelige besøg til udrejsen uden myndighedskontakt. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Eventuelle sanktioner for mulig illegal udrejse findes ligesom baggrundsoplysningerne om vilkårene for statsløse (bidoonere) i Kuwait ikke generelt asylbegrundende.” Ansøgeren har som anført alene henvist til sin fars asylmotiv. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Eventuelle sanktioner for mulig illegal udrejse findes ligesom baggrundsoplysningerne om vilkårene for statsløse (bidoonere) i Kuwait ikke generelt asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2018/23/EMU
