Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Kuwait. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske arabere og shia-muslimer fra Sulaibiya, Kuwait. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration for statsløses (bidooneres) rettigheder. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs (bidoon), frygter, at han vil blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han har deltaget i en demonstration for statsløses (bidooneres) rettigheder. Den mandlige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af kuwaitiske myndigheder, som følge af sin illegale udrejse af Kuwait. Den mandlige ansøger har endeligt henvist til, at han frygter de generelle levevilkår for statsløse (bidoonere). Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han deltog i en demonstration [i sommeren] 2014, i byen Taima for statsløses (bidooneres) rettigheder. Omkring 30 minutter efter demonstrationens start greb myndighederne ind, hvorefter de anholdt demonstranter. Den mandlige ansøger forsøgte at flygte fra stedet, men han blev forhindret grundet sin astma, hvorefter han blev anholdt. Han var tilbageholdt i fire måneder. Han blev løsladt mod, at han underskrev en erklæring om, at han ikke ville deltage i andre demonstrationer. Efter den mandlige ansøgers løsladelse oplevede han ingen konflikter med de kuwaitiske myndigheder, og han fortsatte derfor sin almindelige hverdag. Ansøgernes bopæl blev imidlertid opsøgt tre til fire gange efter løsladelsen. Den mandlige ansøger var ikke hjemme under disse besøg, fordi han var på arbejde. Den mandlige ansøger og hans familie udrejste af Kuwait [i efteråret] 2015. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at hendes ægtefælle vil blive tilbageholdt eller henrettet, idet han har deltaget i en demonstration. Den kvindelige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet af kuwaitiske myndigheder som følge af sin illegale udrejse af Kuwait. Endeligt har den kvindelige ansøger henvist til de generelle forhold for statsløse (bidoonere) i Kuwait. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle [i sommeren] 2014 deltog i en demonstration for statsløses (bidooneres) rettigheder og blev anholdt i den forbindelse. [I efteråret] 2014 - efter fire måneders fængselsophold - blev hendes ægtefælle løsladt mod, at han underskrev et dokument af ukendt indhold. I månederne efter hendes ægtefælles løsladelse blev parrets bopæl opsøgt tre til fire gange af ukendte personer, som spurgte efter hendes ægtefælle ved navn. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet de på centrale punkter indeholder udbygninger og divergenser både i forhold til den enkelte ansøgers forklaringer og ved at sammenholde disse med ægtefællens. Der er således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt ægtefællerne var i kontakt midt på demonstrationsdagen svingende fra en detaljeret beskrivelse af samtale og forløb af mødet til, at de slet ikke skulle have set hinanden. Der er endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt den mandlige ansøger efter sin løsladelse gik hjem til fods eller blev kørt af [A], og om hvorvidt den kvindelige ansøger selv skulle have set denne ved afleveringen. Der er også forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt og hvornår myndighederne efter løsladelsen angiveligt har opsøgt bopælen. Det bemærkes yderligere, at der efter ansøgernes forklaringer for nævnet er forløbet omkring seks måneder fra sidste angivelige besøg til udrejsen uden myndighedskontakt. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Eventuelle sanktioner for mulig illegal udrejse findes ligesom baggrundsoplysningerne om vilkårene for statsløse (bidoonere) i Kuwait ikke generelt asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2018/22/EMU
