Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborgersamt fra Kuwait. Indrejst i år 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk bidoon, sunni-muslim af trosretning og statsløs fra Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait, som statsløs bidoon frygter, at han vil blive fængslet og udsat for overgreb af de kuwaitiske myndigheder, fordi han ikke har overholdt sin aftale om samarbejde med myndighederne. Ansøgeren har desuden henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter, at han vil blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han udrejste illegalt af Kuwait. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at de kuwaitiske myndigheder en dag i februar 2014 ransagede den bopæl, hvor ansøgeren opholdt sig. Myndighederne anholdt alle på bopælen, og de mistænkte dem for at arrangere demonstrationer. Ansøgeren blev tilbageholdt i enten et døgn eller i tyve dage, og han blev løsladt mod en aftale, som han indgik med myndighederne. Betingelsen for ansøgerens løsladelse var, at han skulle rapportere om, hvad [A] og hans gæster talte om og planlagde. Ansøgeren vidste ikke, hvornår han skulle rapportere. Sikkerhedstjenesten ville komme uanmeldt og afhøre ham om, hvad han havde hørt. Samme dag ansøgeren blev løsladt, valgte han at tage ophold på en anden bopæl i byen, Kabed. Ansøgeren opholdt sig på denne bopæl indtil sin udrejse af Kuwait i september 2015. Ansøgeren udrejste, fordi han ikke havde nogen fremtid i Kuwait. Et flertal i Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på baggrund af sin forklaring og den foretagne sprogtest har sandsynliggjort, at han er bidoon (statsløs) fra Kuwait. Flertallet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren er i myndighedernes søgelys som følge af, at han angiveligt af myndighederne blev opfattet som en del af den gruppe, der blev tilbageholdt af myndighederne på det sted, hvor ansøgeren boede og arbejdede. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har svækket sin generelle utroværdighed ved at forklare divergerende og udbyggende om en række centrale punkter for sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor længe han var tilbageholdt af myndighederne, idet ansøgeren først til Udlændingestyrelsen forklarede, at han var tilbageholdt i 20 dage, mens han under den anden samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at han var tilbageholdt i 1 døgn. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende og afglidende om, hvorvidt han var alene i cellen under tilbageholdelsen. Ansøgeren har tillige for Flygtningenævnet forklaret udbyggende om, hvor han opholdt sig efter sin løsladelse, idet han for Flygtningenævnet har forklaret, at han opholdt sig på to forskellige gårde, mens han tidligere kun har forklaret om én gård. Det er endvidere utroværdigt, at ansøgeren ikke har drøftet med [A], hvorvidt myndighederne har forsøgt at opsøge ansøgeren efter dennes udrejse, selv om de ofte taler sammen i telefonen. Sammenfattende har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han har en konflikt med de kuwaitiske myndigheder. Flygtningenævnets finder på den baggrund og efter en samlet vurdering af de i øvrigt foreliggende oplysninger, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kuwait vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes i øvrigt, at de generelle forhold for bidoons i Kuwait efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er af en sådan karakter, at de er asylbegrundende, ligesom det forhold, at ansøgeren muligvis er udrejst ulovligt af Kuwait ikke kan føre til et andet resultat, allerede fordi der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at en eventuel sanktion fra myndighederne i anledning af den ulovlige udrejse vil være af en sådan karakter, at den i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Kuwa/2018/20/SME
