Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs (bidoon) fra Kuwait. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, ikke-troende og statsløs (bidoon) fra Al Farwaniyah-provinsen, Kuwait. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kuwait frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi han er ateist. Ansøgeren frygter også at blive fængslet og udsat for tortur af myndighederne, fordi han er blevet beskyldt for at have kritiseret emiren. Ansøgeren frygter endelig at blive fængslet af de kuwaitiske myndigheder, fordi han er udrejst illegalt af landet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans bror, [B], i 2014 opdagede, at ansøgeren spiste mad under ramadanen. Ansøgeren fortalte herefter [B], at han var ateist. Ansøgeren og [B] gik hjem til familiens bopæl, hvor [B] udsatte ansøgeren for vold og bandt ham til en stolpe i to dage. I forbindelse med Eid fik ansøgerens familie gæster, og en af gæsterne, [G], bad ansøgeren om at gå ned og tjekke, hvorfor der blev dyttet ved hans bil. [B] gav ansøgeren husnøglen, så han kunne gå ned, men ansøgeren forlod bopælen og vendte ikke tilbage. Ansøgeren ringede herefter til sin ven [V], som kom og hentede ansøgeren og kørte ham hjem til sin bopæl. Senere samme aften mødte ansøgeren sin tidligere nabo [N], som solgte cd’er ulovligt på gaden, ved et supermarked. Politiet kom og tilbageholdt ansøgeren og [N]. Ansøgeren og [N] blev taget med til politistationen, hvor der var en betjent, som var en bekendt til [B]. Betjenten anklagede ansøgeren for at have kritiseret emiren, og ansøgeren blev samme dag fængslet. På baggrund af en aftale mellem [V] og politiet blev ansøgeren løsladt. Da ansøgeren skulle løslades, satte ansøgeren sine fingeraftryk på noget papir. Efter løsladelsen tog ansøgeren til [V]s dyrestald i […], hvor han arbejdede med byggeri indtil sin udrejse af Kuwait i [efteråret] 2016 med et kuwaitisk artikel 17-pas. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin angivelige konflikt med de kuwaitiske myndigheder til grund, idet ansøgerens forklaring herom er divergerende på en række centrale punkter og dermed fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at han blev tilbageholdt af politiet i 3 dage, mens han under den anden samtale forklarede, at han blev tilbageholdt fra kl. 20.00 om aftenen til kl. 5 den følgende morgen. Yderligere har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt der blev stillet kaution i forbindelse med hans løsladelse, og om hvorvidt han afgav fingeraftryk på et dokument, hvor der stod, at han havde kritiseret emiren. Ansøgeren forklarede således under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at han afgav sit fingeraftryk på et dokument, hvor der stod, at han havde kritiseret emiren, mens han under den anden samtale forklarede, at han afgav fingeraftryk på flere dokumenter, som han ikke vidste, hvad var. Yderligere har ansøgeren under den første samtale forklaret, at han først efter løsladelsen fandt ud af, at [V] havde lavet en aftale med politiet, mens han under den anden samtale forklarede, at han i fængslet aftalte med [V], at [V] skulle sige til politiet, at ansøgeren kunne skaffe navne på demonstranter, og at [V] gik videre til politimanden med dette. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin familie til grund, idet også denne del af ansøgerens forklaring er divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren under den første samtale med Udlændingestyrelsen forklarede, at han tjekkede, om det var gæstens bil, der blev dyttet af, hvorefter han stak af fra bopælen, mens han under den anden samtale forklarede, at han slet ikke vidste, hvilken bil gæsten havde. Sammenfattende finder Flygtningenævnet således, at ansøgerens troværdighed er svækket i en sådan grad, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en asylbegrundende konflikt med sin familie som følge af, at han angiveligt skulle være ateist. Sammenfattende, og da de generelle forhold for bidoons i Kuwait ikke er af en sådan karakter, at de kan begrunde asyl, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kuwait vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Heller ikke det forhold, at ansøgeren muligvis er udrejst ulovligt af Kuwait kan føre til et andet resultat, allerede fordi der efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at en eventuel sanktion fra myndighederne i anledning af den ulovlige udrejse vil være af en sådan karakter, at den i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kuwa/2018/18/MGO
