Nævnet stadfæstede i september 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kroatien, født 1965. Indrejst i april 1999. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer vurderede ansøgerens asylgrundlag i forhold til Kroatien, hvor ansøgeren er født og opvokset. Flygtningenævnet kunne efter ansøgerens forklaring lægge til grund, at ansøgeren havde deltaget i krigen på serbisk side og i 1995 i tre måneder været tvangsrekrutteret til Arkans Tigre, hvor han som radiooperatør deltog i forsvaret af Banja Luka. Flygtningenævnets flertal fandt ikke, at det kunne begrunde, at ansøgeren skulle meddeles asyl. Flertallet bemærkede, at ansøgerens deltagelse i krigen i Kroatien fandtes omfattet af den kroatiske lov om generel amnesti og fandt ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren var omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Flygtningenævnets flertal bemærkede herved, at der ikke efter de foreliggende baggrundsoplysninger var grundlag for at antage, at ansøgeren ikke skulle få en retfærdig rettergang eller blive udsat for en uforholdsmæssig straf. Flertallet fandt endvidere ikke, at den omstændighed, at ansøgeren eventuelt skulle figurere i en fjernsynsudsendelse sendt på CNN og BBC som soldat i Arkans Tigre, kunne bevirke, at ansøgeren skulle meddeles asyl. Flertallet bemærkede, at ansøgeren ikke havde deltaget i krigshandlinger i Kroatien, og at han i de tre måneder, han var soldat hos Arkan, havde været tvangsrekrutteret. Med hensyn til den chikane, ansøgeren frygter fra dele af den kroatiske civilbefolkning og tre navngivne brødre, fandt Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnets flertal fandt endvidere ikke, at de generelle forhold for etniske serbere i Kroatien er af en sådan karakter, at de i sig selv kunne bevirke, at der skulle meddeles asyl. Flygtningenævnets flertal fandt således ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kroatien ville risikere en forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal fandt ikke, at den lange sagsbehandlingstid, som ansøgeren ikke selv er skyld i, i sig selv kunne begrunde, at der skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Kro/2005/1
