Flygtningenævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Kosovo.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at behandle sagen på mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 8 og 56, stk. 3. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerne er etniske albanere fra Kosovo. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerne ikke har været medlem af nogen politiske eller religiøse partier, organisationer, foreninger eller lignende. Ansøgerne har som deres væsentligste asylmotiv anført, at de generelle forhold for albanere i Kosovo er meget dårlige, at den kvindelige ansøger har psykiske problemer, at den ene datter er skeløjet og har en hoftefejl, som ikke kan behandles i Kosovo, at de siden 2000 er blevet udsat for chikane og voldelige overgreb fra serbere i det nordlige Mitrovica, at de i den forbindelse har fået deres lejlighed ødelagt og deres forretning brændt ned, og at de ikke har mulighed for at søge myndighedsbeskyttelse mod serberne. Uanset om det lægges til grund, at ansøgerne er blevet udsat for de oplyste overgreb fra serbere i det nordlige Mitrovica, finder nævnet ikke, at ansøgerne opfylder betingelserne for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes herved, at ansøgerne kan henvises til at tage ophold i den del af Kosovo, som ligger uden for det nordlige Mitrovica, og hvor etniske albanere udgør et flertal af befolkningen. Flygtningenævnet skal endvidere bemærke, at oplysningerne om den kvindelige ansøgers og datterens helbredsmæssige forhold ikke kan føre til, at ansøgerne skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold, der indebærer, at de har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.” Kosovo/2010/4
