Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 9 og 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk kosovo-albaner og muslim af trosretning fra Kosovo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kosovo frygter at blive slået ihjel af tre navngivne personer, som ikke ønsker, at han skal opholde sig i Kosovo sammen med sin tidligere samlever, med hvem han har to børn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist, at han medio 2005 fandt sammen med sin daværende kæreste, som er bosnisk serber og kristen af trosretning. De boede sammen i Sarajevo i Bosnien, hvor de oplevede diskrimination og trusler grundet deres indbyrdes forskellige etniciteter. Ultimo 2007 flyttede de til Kosovo. […] 2008 blev der affyret mindst 19 skud mod deres bopæl. I efteråret 2009 blev ansøgeren opsøgt af tre personer, hvoraf den ene […] stak ham med en kniv. Efterfølgende fik han besked på at forlade landet. Da han ikke efterkom dette, blev han i […] 2011 overfaldet og udsat for vold udført af tre personer. Han var som følge heraf indlagt på hospitalet i 20 dage. Tre navngivne personer, der alle har truet ham, og hvoraf den ene er […] er alle medlemmer af gruppen Shik, som er beskyttet af formanden ved navn […], som tillige er formand for parlamentet i Kosovo. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han siden 2007 har modtaget telefoniske trusler fra ukendte personer samt modtaget tilråb på gaden og trusler på SMS. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgerens forklaringer om de episoder, der førte til hans udrejse, herunder at tre navngivne personer gentagne gange har overfaldet ham, har båret præg af mangel på detaljer. Således har ansøgeren ikke nærmere kunne forklare om gerningsmændenes motiv for at overfalde ansøgeren, og om hvilken relation gerningsmændene har til ansøgeren og dennes tidligere samlever, ligesom ansøgerens forklaringer om forløbet inden og sammenhængen mellem episoderne fremstår overfladiske. Uanset om ansøgerens forklaring om hans asylmotiv lægges til grund, finder Flygtningenævnet ikke, at de forhold, som ansøgeren har forklaret om, har en sådan karakter og intensitet, at de kan begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således, at der er tale om kriminelle forhold, der ikke kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse i den anledning, og nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke vil kunne opnå den fornødne beskyttelse fra myndighederne i Kosovo. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at politiet efter skudepisoden i […] 2008 ransagede en af gerningsmændenes bopæl, hvor politiet fandt et våben, som var blevet anvendt ved skudepisoden. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at politiet efter knivoverfaldet i efteråret 2009 anholdte den formodede gerningsmand, og at politiet til ansøgeren har meddelt, at sagen er under behandling. Ydermere har nævnet lagt vægt på, at politiet efter overfaldet i 2011 afhørte ansøgeren, ligesom politiet gennemsøgte gerningsstedet, hvor de fandt et jernrør med ansøgerens blod på. Det forhold, at der ikke er indledt nogen straffesager mod gerningsmændene, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren må henvises til at indgive klage til en højere myndighed, herunder eventuelt den uafhængige politimyndighed under indenrigsministeriet (Police Inspectorate Kosovo), i den anledning. Nævnet har ved vurdering af konfliktens intensitet endvidere lagt på vægt, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring fra […] 2013 – hvor de svenske myndigheder sendte ham tilbage til Kosovo – og frem til hans udrejse til Danmark, er genindrejst i Kosovo fire til fem gange, uden at han derved er blevet opsøgt af myndigheder, grupperinger eller privatpersoner. Flygtningenævnet finder ikke, at de aktuelle baggrundsoplysninger indeholder oplysninger, der giver holdepunkter for at antage, at forholdene for personer i etnisk blandede parforhold i Kosovo er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kosovo ikke vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” koso/2015/1
