Nævnet stadfæstede i november 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Kirgisistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk usbeker fra Bishkek i Kirgisistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kirgisistan frygter, at hun og hendes søn ikke vil kunne få den nødvendige medicinske behandling for deres sygdom. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at hun og hendes søn lider af sygdommen […], og at de ikke modtog tilstrækkelig behandling herfor i Kirgisistan. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun som etnisk usbeker har været udsat for diskrimination. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren henvist til, at hun på sin uddannelsesinstitution blev opfordret til at bære briller for at skjule sin etnicitet. Hun blev opfordret til at tale kirgisisk af andre buspassagerer og hendes søn blev mobbet i børnehaven. I 2010 blev hendes faders butik i […]brændt ned under uroligheder i Kirgisistan. Ansøgeren har ikke været politisk aktiv. Hun har heller ikke været udsat for strafprocessuelle indgreb. Ansøgeren har ikke personligt haft problemer med myndighederne eller politiske organisationer. Ansøgeren udrejste legalt. Behandlingen af ansøgerens og barnets sygdom er helbredsmæssige og socioøkonomiske forhold, som ikke i sig selv kan begrunde asyl. De forhold som ansøgeren har oplyst, at hun og sønnen i øvrigt har været udsat for, har ikke haft et sådan omfang og intensitet, at de kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Oplysningerne om bytning af lejligheder og afbrændingen af faderens butik ligger tilbage i tid, og må antages at være udslag af de generelt vanskelige forhold i hjemlandet. Endelig må det tillægges vægt, at ansøgeren først udrejste i 2013. Idet oplysningerne om de generelt vanskelige forhold for etniske usbekere ikke kan føre til nogen ændret vurdering, kan det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til Kirgisistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kirgisistan skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." kirg/2014/2
