Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Kina. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk han og buddhist fra landsbyen […] i Fujian provinsen, Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive straffet af de kinesiske myndigheder, idet hun uden for Kina har født to børn uden for ægteskabet. Hun frygter endvidere, at de kinesiske myndigheder vil tvangsfjerne hendes børn, samt at børnene ikke kan blive registreret i Hukou familieregistret. Hvis hun på ny måtte blive gravid, vil hun blive udsat for tvangsabort. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun i [efteråret] 2011 blev gravid uden for ægteskabet. [I efteråret] 2011 blev hun opsøgt af myndighederne, der tog hende med til et hospital, hvor hun fik foretaget en tvangsabort samme dag. I forbindelse med at myndighederne hentede hende, forsøgte hendes far at forsvare hende. Som følge heraf blev han slået af myndighedspersoner, og et møbel væltede ned over ham under tumult. Som følge heraf afgik faren ved døden. På grund af episoden fik hendes mor et hjerteanfald og afgik ligeledes ved døden. Omkring en times tid efter aborten flygtede ansøgeren fra hospitalet og tog hen til en ældre dame, der boede i nabolaget. Ansøgeren opholdt sig hos damen i omkring to til tre måneder. Derefter udrejste ansøgeren illegalt. Ansøgerens børn har danske fødselsattester. Udenrigsministeriet har i høringssvar til Flygtningenævnet af [vinteren] 2016, efter forelæggelse for lokal advokat med speciale i familieret, oplyst, at straffen for at udrejse illegalt normalt er en bøde på mellem 1.000 til 5.000 RMB. Hvis personen afslår at acceptere bøden, er det sandsynligt, at vedkommende vil blive tilbageholdt i flere dage. Hertil kommer, at vedkommende kan forvente at få udrejseforbud i seks måneder til tre år. En person, der har fået to børn uden for ægteskabet i udlandet, vil have vanskeligheder med at få børnene registreret i Hukou familieregistret. I forbindelse med behandling af en ansøgning vil der eventuelt skulle foretages dna-test, forevises fødselsattester samt afleveres skriftlig forklaring på fødslerne uden for ægteskabet. Kvinden kan forvente at ville blive idømt en bøde på 30-50.000 RMB, hvis hun er bosiddende i en by. Størrelsen af bøden, hvis kvinden er bosiddende på landet, er ikke nævnt. Hvis hun afslår at betale bøden, er det sandsynligt, at hun ikke vil kunne få sine børn registreret. Hvis børnene bliver registreret, vil de kunne få samme adgang til lægehjælp, undervisning og andre sociale velfærdsgoder som andre kinesiske statsborgere. Myndighederne i Fujian-provinsen har et dårligt ry med hensyn til at følge regler. Der har været eksempler, hvor kvinder er blevet tvunget til at abortere, og hvor deres børn ikke er blevet optaget i registret, efter at mødrene har undgået tvangsabort. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at Udlændingestyrelsen har anført, at ansøgningen er åbenbart grundløs, men at styrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har truffet bestemmelse efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1. Klagen skal herefter i medfør af § 53, stk. 9, som udgangspunkt behandles af formanden eller en næstformand, medmindre der er grund til at antage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Sagen skal efter § 56, stk. 3, 1. pkt., behandles på skriftligt grundlag. Efter sagens karakter og omstændigheder er der truffet beslutning om, at nævnet i sagen sammensættes som anført i § 53, stk. 6, men tre medlemmer. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne omstændigheder, at der i en situation som den foreliggende undtagelsesvis skal afholdes mundtligt møde. Der er herved henset blandt andet til, at Udlændingestyrelsen ikke har bestridt ansøgerens forklaring. Fremgangsmåden findes ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i 2011 har været udsat for en tvangsabort, og et par måneder senere udrejste hun illegalt, hvorefter hun uden for Kina fødte to børn uden for ægteskab samt derfor kan blive idømt en betydelig bøde, alternativt en kortere frihedsstraf samt blive pålagt udrejseforbud i en periode. Et flertal i Flygtningenævnet bemærker, at det endvidere må forventes, at det vil blive forbundet med væsentlige vanskeligheder at få ansøgerens børn registreret i Hukou registret i det mindste i en periode, hvor børnene således vil blive stillet mindre gunstigt med hensyn til lægehjælp, skolegang og sociale ydelser mv. end andre kinesiske børn. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne og Udenrigsministeriets nye høringssvar finder et flertal ikke, at det dermed er sandsynliggjort, at de kinesiske myndigheder – der må antages at anerkende, at der er tale om ansøgerens børn, og at børnene er kinesiske statsborgere – vil tvangsfjerne børnene fra deres mor eller udsætte moren og børnene for andre grove overgreb. De sanktioner, der herefter er sandsynlige, kan ud fra en dansk sammenhæng forekomme urimelige, men har efter flertallets opfattelse ikke en sådan karakter og sådanne proportioner, at dette kan betragtes som forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Det anførte i børnekonventionen eller andre konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, kan efter flertallets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kina/2017/2/SSM
