Nævnet meddelte i september 2016 opholdstilladelse til en mandlig statsborger fra Kina. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tibetaner, statsborger i Kina og buddhist af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tibet frygter de kinesiske myndigheder. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Indien, idet han frygter at blive slået ihjel af [en mand], som har overfaldet ham. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende Kina har ansøgeren oplyst, at han boede i Tibet, indtil han var omkring seks-syv år. Han flygtede sammen med sine forældre til Nepal på grund af de generelle forhold i Tibet. Ansøgeren har videre oplyst, at han boede i Nepal, indtil han rejste alene til Indien i 2000. I Indien arbejdede han som tjener på en tibetansk restaurant. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende Indien har ansøgeren oplyst, at han [medio] 2014 var på arbejde, hvor [en mand], som var en berygtet person, kom hen til ansøgeren og råbte ad ham, hvorefter han slog ansøgeren i brystet, som gengældte slaget. Efter episoden blev ansøgeren anholdt og tilbageholdt på politistationen i en nat. Dagen efter mødte ansøgeren [manden], som truede ham med, at han ville slå ham ihjel. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lægger på samme måde som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren kan henvises til Indien som sit første asylland, jf. nu udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet lægger ved denne vurdering vægt på, at det fremgår af det ovenfor citerede notat fra Udenrigsministeriet, at der består usikkerhed om ansøgerens situation ved en tilbagevenden til Indien. Det er således afgørende, at han er i besiddelse af et gyldigt identitetskort med udrejsetilladelse og tilladelse til genindrejse, ligesom det er afgørende, at han er registreret i RPO’s database. Det fremgår videre, at ansøgerens mulighed for at få udstedt et Imergency-IC afhænger af, om han tidligere har fået udstedt et gyldigt ID-kort med nødvendige stempler. Hvis ansøgeren ikke er registreret i RPO, må det endvidere antages, at ansøgeren risikerer straf og de facto deportation til Kina. Ansøgerens forklaring om, at han først fik ID-kort ved hjælp af agenten umiddelbart forud for udrejsen og mod betaling sammenholdt med den omstændighed, at ansøgeren ikke er i besiddelse af dette dokument eller anden dokumentation for sin identitet giver grundlag for at frygte, at ansøgeren ikke vil kunne skaffe de fornødne dokumenter, og at han således ikke vil være i sikkerhed mod refoulement ved en tilbagevenden til Indien. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at Indien ikke kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Kina/2016/13/IBL
