kina20152

Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Kina. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

Ansøgeren er etnisk han og kristen af trosretning fra Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kina frygter de kinesiske myndigheder, herunder frygter at blive tvangssteriliseret, idet hun har forbrudt sig mod et barns-politikken og fordi hun ønsker at få en dreng. Ansøgeren frygter endvidere at blive udsat for overgreb fra den person, som hun har lånt penge af. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun har fået to døtre i Kina. For omkring to til tre år siden blev ansøgeren opsøgt af Fødselskontrollen, idet hun havde forbrudt sig mod et barns-politikken og derfor skulle steriliseres. Ansøgeren tog derfor ophold hos sin moder. Omkring en måned senere blev ansøgerens bopæl opsøgt på ny af repræsentanter fra Fødselskontrollen. Idet ansøgeren ikke var på bopælen, fik ansøgerens familie frataget flere ting. Ansøgeren besluttede sig på den baggrund sig for at udrejse af Kina ca. 3 år efter den første henvendelse fra fødselskontrollen. Hun lånte derfor 100.000 RMB af en person ved navn […], som efter ansøgerens udrejse har opsøgt hendes ægtefælle, som han har udsat for vold, ligesom han har truet med at sælge døtrene. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund, idet forklaringen ikke fremstår som troværdig, men har været divergerende, udbyggende og usikker på centrale punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om sin ægteskabelige status, og hun har først for Flygtningenævnet forklaret, at hendes ægteskab ikke var registreret på grund af modstand fra forældrenes side, hvilket i selv gav problemer med registrering af børnene. Hun har heller ikke tidligere oplyst, at myndighederne allerede i forbindelse med forsøg på registrering med børnene oplyste, at hun kunne blive stillet over for krav om sterilisation. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der fortalte hende om indholdet af myndighedernes første henvendelse, samt om hvor ægtefællen befandt sig ved den anden hen-vendelse. Ansøgeren har heller ikke forklaret overbevisende om, hvordan hun i perioder har kunnet skjule sig for myndighederne hos sin moder, til trods for, at hun efter sin seneste forklaring var registreret på sin moder bopæl. Uanset om ansøgeren måtte have lånt penge hos en professionel långiver til sin udrejse findes dette ikke i sig selv at kunne begrunde asyl, idet hun må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse mod eventuelle trusler om overgreb fra vedkommende långiver. Flygtningenævnet tillægger det endvidere en vis vægt, at ansøgeren trods vejledning om indholdet af udlændingelovens § 40 først meget sent i forløbet har ønsket at give nærmere oplysninger om sine familiemæssige forhold og baggrunden for sin udrejse. Samlet set har ansøgeren derfor ikke på tilstrækkelig vis sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kina vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, som hun ikke kan opnå myndighedsbeskyttelse imod. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Kina/2015/2