Nævnet stadfæstede i maj 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kina, født 1957. Indrejst i maj 2004. Ansøgeren gjorde blandt andet gældende, at han havde været aktiv for Det Demokratiske Parti, og at han i den forbindelse på opfordring fra en nabo havde taget fotografier af nogle demonstrationer, at han i et i vist omfang havde forevist disse fotografier via webcam på Internettet til en partisekretær i Frankrig. Ansøgeren havde været tilbageholdt nogle gange, hvorunder han blev afhørt af politiet, der ligeledes foretog husransagninger flere gange, men uden at finde kompromitterende materiale på bopælen. Ansøgeren havde endvidere forklaret, at hans ægtefælle som følge af hans forhold havde været sendt på genopdragelseskursus i 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens forklaringer havde været præget af unøjagtigheder, og at han havde forklaret meget vævende og usammenhængende om sin relation til Det Demokratiske Parti. Flygtningenævnet udtalte endvidere, at uanset om nævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund for sagen, fandt nævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hans aktiviteter for Det Demokratiske Parti havde profileret ham i forhold til de kinesiske myndigheder på en sådan måde, at han ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet lagde vægt på, at der ikke forelå oplysninger i sagen om, at andre medlemmer af Det Demokratiske Parti skulle have været afhørt om ansøgerens forhold. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren ikke efter sine egne oplysninger havde sendt billedmateriale til udlandet, og at han alene havde oplyst om en enkelt e-mail, som han havde sendt til den nævnte partisekretær i Frankrig, hvis indhold var udformet i et slags kodesprog. Sammenfattende fandt Flygtningenævnet således alene, at ansøgeren muligvis havde været i politiets søgelys i et vist omfang, men at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at de kinesiske myndigheder havde konkret bevismateriale mod ansøgeren for hans mulige aktiviteter for Det Demokratiske Parti. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt ej heller, at der var reel risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville blive udsat for dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Kina/2005/4
