Flygtningenævnet meddelte deni april 2005 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Kina, født i august 1983. Indrejst i juli 2003.Ansøgeren har som asylmotiv henvist til frygt for myndighedernes forfølgelse blandt andet som følge af, at han dyrkede Falun Gong. Ansøgeren blev i september 2004 meddelt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, idet nævnet på daværende tidspunkt lagde til grund, at ansøgeren ikke havde dyrket Falun Gong i hjemlandet samt at det ikke var myndighederne bekendt, at han efter indrejsen i Danmark var påbegyndt dette. I oktober 2004 blev der anmodet om genoptagelse i sagen. Sagen blev genoptaget og afgjort på skriftligt grundlag. Flygtningenævnets bemærkede indledningsvist, at ansøgeren under nævnsmødet i september 2004 havde forklaret, at han ikke selv havde udøvet Falun Gong, mens han havde opholdt sig i Kina, og at han heller ikke havde været aktiv for bevægelsen. Flygtningenævnets medlemmer lagde således fortsat til grund, at ansøgeren ikke havde udøvet Falun Gong, mens han havde opholdt sig i Kina. Flygtningenævnets flertal måtte endvidere - uanset de oplysninger, der efter nævnsmødet i september 2004, var fremlagt i sagen om ansøgerens helbredsmæssige forhold - af de grunde, som var anført i afgørelsen fra september 2004 fortsat forkaste ansøgerens forklaring om, at hans forældre skulle være blevet anholdt og senere dræbt af de kinesiske myndigheder, fordi de udøvede Falun Gong. Flygtningenævnets flertal lagde derfor til grund, at hverken ansøgeren eller hans familie havde haft nogen tilknytning til Falun Gong i Kina. Efter at Flygtningenævnet den 24. september 2004 havde stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse, modtog Flygtningenævnet den 1. oktober 2004 en anmodning fra UNHCR om at udsætte ansøgerens udrejsefrist, idet UNHCR ønskede at fremkomme med bemærkninger til sagen. Samme dag besluttede Flygtningenævnet at imødekomme UNHCR’s anmodning. UNHCR’s indgriben i sagen og Flygtningenævnets udsættelse af udrejsefristen, som følge af denne indgriben, blev omtalt i pressen, og ansøgerens navn blev anført i denne forbindelse. Den 21. oktober 2004 meddelte UNHCR, at de ikke ville kunne afgive skriftlige bemærkninger til brug for sagen. Flygtningenævnet måtte på baggrund af den massive omtale, som ansøgeren havde været genstand for i medierne, blandt andet som følge af UNHCR’s indgriben i sagen, og den kritiske omtale af forholdene i Kina, som ansøgerens sag havde givet anledning til, lægge til grund, at ansøgeren nu var kommet i de kinesiske myndigheders søgelys på en sådan måde, at der ville være en konkret og reel risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kina, ville blive udsat for overgreb, som var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Kina/2005/2
