Nævnet stadfæstede i marts 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig kinesisk statsborger, født i 1949. Indrejst i februar 2003. Flygtningenævnet udtalte, at uanset om ansøgeren i 1999 blev fyret for sit arbejde og blev frataget sit medlemskab af Kommunistpartiet, fordi han var begyndt at dyrke Falun Gong, kunne det ikke begrunde asyl, idet han ikke i øvrigt blev udsat for overgreb, men kunne etablere egen forretning og herunder også fik et tillidshverv som vicepræsident for de lokale selvstændige erhvervsdrivende. Ligesom Udlændingestyrelsen kunne Flygtningenævnet ikke fæste lid til ansøgerens forklaring om, at han blev fængslet i april 2002 og udførte hårdt tvangsarbejde, indtil han flygtede i august 2002. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke var nogen særlig anledning til, at ansøgeren skulle blive anholdt, idet han kun dyrkede Falun Gong hjemme, uden at det var kommet til nogens kundskab, og at forklaringen om, hvordan han kunne flygte fra fængslet, forekom meget usandsynlig. I den forbindelse var det også usandsynligt, at ansøgeren efter flugten kunne leve i skjul i fem til seks måneder frem til udrejsen og alligevel kunne få udstedt visum, som blev sendt til hans adresse. Videre stred ansøgerens forklaring om sin legale udrejse via Peking lufthavn mod oplysningen om, at han skulle være eftersøgt af myndighederne. Endelig søgte ansøgeren først om asyl, da han havde været fire måneder i Danmark. Flygtningenævnet kunne ikke fæste lid til ansøgerens forklaring om, at hans svigersøn, der havde hjulpet ham med flugten, var død, formentligt dræbt af myndighederne, idet dette først fremkom i januar 2004. En fremlagt angivelig arrestordre fra april 2002 blev under de anførte omstændigheder ikke tillagt betydning, hvorved også bemærkedes, at det ikke kunne anses for muligt at verificere ægtheden. Ansøgerens aktiviteter for Falun Gong efter indrejsen i Danmark kunne ikke antages at have profileret ham på en sådan måde, at han alene af den grund kunne få asyl. Flygtningenævnet fandt på den baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ville risikere forfølgelse omfattet af FNs Flygtningekonvention, hvis han vendte tilbage til Kina jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville risikere umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Kina/2004/2
