Nævnet stadfæstede i januar 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kina, født i 1972. Indrejst i marts 2003. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at der ikke efter baggrundsoplysningerne er holdepunkter for, at de overgreb, der sker mod flerbørnsfamilier i Kina, er af en sådan art og omfang, at det i sig selv kan begrunde, at den pågældende befolkningsgruppe er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærkede, at den omstændighed, at ansøgeren og hans ægtefælle måtte være idømt en større bøde på grund af fødslen af deres tredje barn, ikke i sig selv kunne begrunde, at de kunne anses forfulgt. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at den omstændighed, at ansøgeren i forbindelse med myndighedskontakt havde været udsat for hårdhændet behandling, kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet kunne i den forbindelse alene lægge ansøgerens oprindelige forklaring herom til grund. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kina ville være i nærliggende risiko for tortur eller anden umenneskelig behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Kina/2004/1
