Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kenya. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være sunnimuslim fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sine fætre, [A] og [B], og sin bror, [C], som er medlemmer af al-Shabaab. Ansøgeren underviste i organisationen Hamdi Women Development Organisation (Hamdi), som advokerer for kvinders rettigheder i Somalia. [Vinteren] 2011 modtog ansøgeren et opkald fra et hemmeligt nummer og fik af den ukendte stemme at vide, at hun skulle stoppe sit arbejde for Hamdi. Senere sagde hendes bror, [C], at ”man kunne blive slået ihjel for mindre”. [I foråret] 2012 blev to af deltagerne fra Hamdi slået ihjel på vej hjem fra et foredrag, ansøgeren havde afholdt. Ansøgeren formoder, at al-Shabaab stod bag drabet. Ansøgerens søster fortalte samme dag, at [A], [B] og [C] ved solnedgang var brudt ind på ansøgerens bopæl og havde taget hendes dokumenter med. Efter to dages ophold hos en veninde udrejste ansøgeren af Somalia [i foråret] 2012 og bosatte sig i Kenya, hvor hun opholdte sig, indtil hun rejste til Danmark i [sommeren] 2014 på et kenyansk pas med visum til Danmark. Ansøgeren har videre oplyst, at hun i Kenya modtog et opkald fra et ukendt nummer, men at hun ikke tog telefonen, da hun frygtede, at det var [C], der ringede. I Kenya blev hun adskillige gange standset af politiet og anmodet om forevisning af identitetspapirer. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre sin identitet og det påberåbte asylgrundlag. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun er statsborger i Somalia til grund, da forklaringen findes utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flertallet lægger derimod til grund, at ansøgeren er statsborger i Kenya og asylretligt skal vurderes i forhold til Kenya. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren – som forklaret af hende – søgte om visum til Danmark på den danske ambassade i Nairobi, Kenya, [foråret] 2014, i hvilken forbindelse ansøgeren medbragte sit kenyanske pas som legitimation. Ansøgerens forklaring om, at dette kenyanske pas ikke var ægte, idet hun i forbindelse med indrejsen i Kenya i slutningen af [foråret] 2012 blot betalte en mand for at skaffe passet ulovligt, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flertallet har herved lagt vægt på, at det af Udenrigsministeriets høringssvar [fra vinteren] 2016 vedlagt ægthedsvurdering [fra vinteren] 2016 fra Ministry of Interior and Coordination of National Government, Office of the Department of Immigration, Nairobi, Kenya, fremgår, at de kenyanske myndigheder har udstedt et ægte kenyansk til ansøgeren [i sommeren] 2013. Flygtningenævnets flertal finder ikke, at ansøgeren har oplyst om forhold i Kenya, der kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnets flertal finder herefter ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på ægthedsvurdering af to visa udstedt [vinteren] 2009 og [sommeren] 2011 af de kenyanske myndigheder til ansøger eller til at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Keny/2017/2/CHA
