Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kenya. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk luhya og kristen af trosretning fra Nairobi, Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kenya frygter at blive slået ihjel af en politibetjent ved navn, [A], som hun har vidnet mod. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun [i foråret 2013] overværede, at [A] på åben gade skød og dræbte ansøgerens bekendte [B]. [B’s] familie opfordrede ansøgeren til at vidne mod [A], hvilket hun accepterede. I perioden efter drabet opsøgte [A] gentagne gange ansøgeren og truede med at slå hende ihjel, såfremt hun ikke trak sig som vidne. [I efteråret 2013] udsatte [A] ansøgeren for et seksuelt overgreb. [I sommeren 2014] slog [A] [B’s] bror ihjel. [B’s] bror havde tillige vidnet mod [A]. [I sommeren 2014] tog ansøgeren ophold hos sin søster. Ansøgeren søgte herefter om visum til Danmark. [I efteråret 2014] udrejste ansøgeren til Danmark. Dagen efter rejste ansøgeren til Norge, hvor hun tog ophold hos [B’s] søster, [C]. [I efteråret 2014] genindrejste ansøgeren i Danmark, hvor hun søgte om asyl. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren er forfulgt af politibetjenten [A] og hans kollegaer som følge af ansøgerens vidneforklaring under en straffesag mod politibetjenten. Nævnet henviser herved til Udenrigsministeriets notat [fra efteråret 2016], der indeholder oplysninger om, at ansøgeren efter en gennemgang af tilgængelige sagsakter ikke fremstår som vidne under straffesagen. Der lægges endvidere vægt på, at det af foreliggende visumakter fremgår, at ansøgerens ven i Danmark [i sommeren 2014] har skrevet et brev til Danmarks ambassade i Nairobi om invitation af ansøgeren til Danmark som grundlag for hendes ansøgning om visum. Ansøgerens forklaring om, at hun først efter drabet på [D] [i sommeren 2014] har kontaktet sin ven for at opnå visum, kan således forkastes. Der henvises i den forbindelse også til, at ansøgeren først to måneder efter at være indrejst i Danmark har ansøgt om asyl, efter at hun i en periode havde opholdt sig i Norge. Flygtningenævnet finder det i øvrigt usandsynligt, at ansøgeren i perioden [fra foråret 2013] indtil hun [i sommeren 2014] skjulte sig hos sin søster, er blevet truet af [A] adskillige gange, herunder 15 gange om måneden, uden at truslerne er blevet realiseret, selvom hun skulle have afgivet vidneforklaring seks gange under straffesagen mod [A]. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens fremlæggelse af bilag vedrørende indkaldelse som vidne under sagen mod [A] kan føre til et andet resultat. Der henvises til Udenrigsministeriets notat og til at bilagene først meget sent er fremkommet under sagen, efter at ansøgeren har henvendt sig til sin søster i Kenya herom. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kenya vil være i en konkret, begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Keny/2017/1/SHH
