Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kenya. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk nandi og kristen af trosretning fra Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kenya frygter at blive arresteret eller slået ihjel af politiet, ligesom han frygter repressalier fra sin stedfader og dennes to brødre, fordi han er eftersøgt for at have slået sin stedfader. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans stedfader har behandlet ham dårligt siden hans barndom. Dette resulterede i, at han som 14-årig flyttede hjemmefra. Omkring årsskiftet 2012/2013 byggede han et hus på sin stedfaders grund. En dag i [sommeren] 2013 opsøgte stedfaderen ham og angreb ham med en kniv, hvorefter han slog stedfaderen i hovedet med en taburet. Dernæst flygtede ansøgeren ud af huset og tog ophold i [en anden by]. Under opholdet hørte han via en ven, at hans stedfaders to brødre havde betalt nogle politibetjente for at slå ham ihjel. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, idet ansøgerens forklaring om centrale dele af konflikten med stedfaderen og dennes brødre samt den efterfølgende konflikt med politiet ikke findes at kunne lægges til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende oplysninger under asylsagens behandling. Ansøgeren har således i asylansøgningsskemaet oplyst, at han efter sin moders død byggede et hus på stedfaderens grund, hvor han boede i omkring tre år, inden stedfaderens overfald på ham. Ansøgeren har derimod under den resterende del af asylsagens behandling, herunder i Flygtningenævnet, forklaret, at han boede i huset i omkring fem måneder inden overfaldet. Flygtningenævnet finder det navnlig usandsynligt, at ansøgeren på trods af konflikten med stedfaderen valgte at bygge hus netop på dennes grund, idet bemærkes, at ansøgeren ikke ses at have anført særlige grunde, der talte for at bo der, bortset fra at han ikke havde andre steder at slå sig ned. Det findes herudover blandt andet usandsynligt, at ansøgeren uden at blive forfulgt kunne opholde sig i [en anden by] fra [sommeren] 2013 til [efteråret] 2014, uanset at [denne by] var beliggende kun omkring 80 kilometer fra stedfaderens og dennes brødres bopæle og efter det oplyste i endnu kortere afstand til en politistation. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Keny/2016/2/CEB
