Nævnet stadfæstede i april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger samt et barn fra Kenya. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk lou og kristen af trosretning fra Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansø-geren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kenya frygter grupperingen […], der har truet hende og udsat hende for vold, som følge af at hun har nægtet af lade sig om-skære og i den forbindelse dræbt et medlem. Af ansøgerens forklaring er fremgået, at alle oplys-ninger som hun har givet i forbindelse med sin oprindelig asylansøgning var opdigtede og urigti-ge. Som begrundelse for dette har hun forklaret, at hun blev rådgivet af en kvinde i asyllejren, der fortalte hende, at hun ville få afslag, hvis hun kom med oplysninger om de rette forhold. Af ansøgerens forklaring er fremgået, at hun i 2008-2009 sammen med børnene flyttede fra sin nu afdøde mand efter at der havde været medlemmer fra [grupperingen] på hendes bopæl med hen-blik på at gennemføre omskæringen. Ansøgeren og børnene opholdt sig derefter hos moderen i Nairobi, og ansøgeren forsatte med at arbejde. Efter det forklarede, reagerede hendes samlever ikke på fraflytningen. Ansøgeren har oplyst, at moderen og børnene i 2013 er flyttet til et nyt kvarter og at der derefter ikke længere har været henvendelser fra [grupperingen]. Flygtninge-nævnet finder ikke, at ansøgeren på overbevisende vis har kunnet forklare om sine forhold. Her-under ikke den af ansøgeren angivne episode, hvor hun skulle have givet et [medlem af gruppe-ringen] et dræbende slag med et taburetben. Det forklarede fremtræder ikke selvoplevet, og det bemærkes, at ansøgeren har forklaret divergerende om hvad, der skete efter slaget. Det ses sær-ligt bemærkelsesværdigt, at ansøgeren angiver først at have givet de rette oplysninger i 2014, uanset at hun var indrejst allerede i 2009. Ansøgeren ses ikke at have opfyldt den hende påhvi-lende oplysningspligt ifølge udlændingelovens § 40. Flygtningenævnet finder det ubetænkeligt i det hele at tilsidesætte ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som utroværdig. Ansøgeren var således ikke ved udrejsen forfulgt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren ved udrejsen var omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren ved en til-bagevenden til hjemlandet vil være i konkret eller individuel risiko for forfølgelse efter udlæn-dingelovens § 7, stk. 1 eller i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørel-se.” Keny/2015/2/AKM
