Nævnet meddelte i februar 2010 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Kasakhstan. Indrejst i 2008. Ansøgeren var inden udrejsen bosat i Tjetjenien. Sagen blev i begyndelsen af 2009 behandlet på mundtligt nævn, men behandlingen af sagen blev udsat med henblik på indhentelse af lægelige dokumenter. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk tjetjener fra Kasakhstan. Ansøgeren havde på nævnsmødet i begyndelsen af 2009 forklaret, at hun var blevet tilbageholdt og afhørt flere gange af russiske soldater, som ville vide, hvor hendes søn havde befundet sig. Ansøgeren havde endvidere forklaret, at hun ikke vidste, hvad hendes søn havde gjort, eller hvorfor han var eftersøgt. Under en tilbageholdelse i 2007 var hun blevet udsat for vold og grov voldtægt af personer i militærtøj. Ansøgerens advokat havde efterfølgende fremlagt en original lægeerklæring fra Tjetjenien, som bekræftede dette, og som af Udenrigsministeriet var vurderet til at være ægte. Endvidere understøttedes ansøgerens forklaring af en lægeundersøgelse foretaget af en læge her i landet. Flygtningenævnet fandt herefter at kunne lægge ansøgerens forklaring om vold og voldtægt til grund. Det lagdes endvidere til grund, at overgrebene mod ansøgeren var begrundet i ansøgerens søns forhold, og at sønnen fortsat var eftersøgt i Tjetjenien, hvorfor ansøgeren ved en tilbagevenden ville risikere nye overgreb. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt det imidlertid sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en konkret og reel risiko for at blive udsat for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Kasak/2010/1.
