Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kasakhstan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kasak og sunnimuslim fra [en mindre by], Semi-Palatinsk, Kasakhstan. Ansøgeren angiver at have været medlem af oppositionspartiet [A] siden 2014. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet i op til tre år af myndighederne, idet han er dømt for at have solgt et stykke jord ulovligt. Han har endvidere henvist til, at han frygter en gruppe personer, som har truet med at slå ham ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev medlem af partiet [A] i 2014, hvorefter han begyndte at deltage i demonstrationer mod myndighederne og præsidenten. Han blev anholdt flere gange i forbindelse med demonstrationerne, men blev løsladt med det samme hver gang. Efter han blev medlem af [A], begyndte han at modtage telefoniske trusler. Han modtog den første telefoniske trussel i efteråret 2014, hvor politiet ringede og bad ham standse sine politiske aktiviteter. De bad ham også møde til en afhøring på politistationen, men han mødte ikke op. I [starten af] 2015 blev han i forbindelse med afholdelse af demonstrationer mod præsidenten igen ringet op af myndighederne, ligesom han blev opsøgt på sin bopæl af politiet, der tog ham med på stationen. Ansøgeren var tilbageholdt et døgn, hvor han blev afhørt om partiets planer for afholdelse af demonstrationer. I forbindelse med afhøringen blev han truet på livet. Politiet fortsatte med at kontakte ham telefonisk løbende med cirka to og en halv måneds mellemrum. I [sommeren] 2015 opsøgte politiet igen hans bopæl, i hvilken forbindelse de ransagede hans lejlighed og tog ham med på politistationen. De udarbejdede herefter en falsk rapport om, at han havde udøvet hærværk, og han var følgeligt tilbageholdt i tre måneder. Ansøgeren blev løsladt i slutningen af [sommeren] 2015. Omkring en uge efter sin løsladelse blev ansøgeren opsøgt ved sin bopæl af tre personer, som udsatte ham for trusler og fysisk vold. Den ene person var en kendt kriminel person, de andre to var for ansøgeren ukendte. De forsøgte at true ansøgeren til at stoppe sit virke for [A]. En til halvanden måned efter sin løsladelse modtog ansøgeren en tilsigelse til et retsmøde, som skulle afholdes tre dage efter modtagelsen. Ansøgeren mødte ikke op til retsmødet, men fik efterfølgende at vide, at han blev dømt i sagen. Han blev dømt som udeblevet for dokumentfalsk og bedrageri. Hans advokat forsøgte at anke sagen, men uden resultat. Ansøgeren modtog efterføl-gende opkald fra de tre kriminelle personer dagligt, hvilke han ikke besvarede. Omkring to uger efter modtagelsen af tilsigelsen, udrejste han af Kasakhstan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvornår konflikten startede og hvornår han blev opsøgt af myndighederne. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at konflikten startede i 2015, og at truslerne startede ca. 2 ½ måned inden, han første gang blev anholdt af politiet, hvor han blev lagt i håndjern og afhørt, og at han blev truet 1 gang ugentligt telefonisk. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at konflikten startede i 2014, hvor han første gang modtog trusler i efteråret 2014, og at første gang politiet ringede, bad de ansøgeren møde op til afhøring på politistationen, og at de truede med, at han skulle stoppe sine politiske aktiviteter, at han ikke mødte op til afhøring, og i [starten af] 2015 ringede myndighederne igen og blev mere grove i deres trusler. Han modtog den sidste trussel i [sommeren] 2015, hvor de opsøgte ansøgeren. I asylsamtalen har ansøgeren endvidere forklaret, at i samme periode som politiet ringede, modtog ansøgeren også opkald fra kriminelle personer, der sagde til ansøgeren, at de ville invalidere ham. I oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han ikke har haft konflikter med grupper eller privatpersoner. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvorvidt politiet tog noget med, da de ransagede hans bopæl. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at politiet ikke tog noget med, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at politiet tog nogle af hans dokumenter med. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvorvidt ansøgeren blev udsat for vold af myndighederne, da de kontaktede ham. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at myndighederne ikke udsatte ham for fysisk vold, når de kontaktede ham, men at han blev udsat for verbale trusler, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han blev tildelt adskillige slag af politiet, og at han blev truet med våben. Flygt-ningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvornår han mod-tog en tilsigelse til retten. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han modtog en tilsigelse til et retsmøde i [sommeren] 2015, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han modtog en tilsigelse 1 ½ måned efter hans løsladelse, svarende til [starten af efteråret]. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvornår han udrejste af Kasakhstan. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han udrejste af Kasakhstan 3 måneder efter, at han sidste gang blev kontaktet af myndighederne, svarende til, at myndighederne kontaktede ham for sidste gang [sommeren] 2015, hvorefter han udrejste i [efteråret] 2015, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han udrejste ca. 2 uger, efter at han sidste gang blev kontaktet af myndighederne, svarende til at myndighederne kontaktede ham for sidste gang i [starten af efteråret], hvorefter han udrejste [på et nærmere angivet tidspunkt i efteråret] 2015. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende omkring hans konflikt i Kasakhstan. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at han blev kontaktet af myndighederne 3 gange med 2 måneders mellemrum, hvor han blev afhørt, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen har forklaret, at han i forbindelse med den anden afhøring blev tilbageholdt i 3 måneder. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Kasakhstan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kasa/2018/1/JABP
