Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Daikondi, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter fire mænd, som hans far har haft en jordkonflikt med. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan, herunder at der er krig mellem shia-muslimer og sunni-muslimer, samt det forhold at Taliban er til stede i landet. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hans far har en jordkonflikt med fire mænd. Konflikten vedrører det stykke jord, som ansøgerens far havde overtaget efter sin bedstefar. Konflikten begyndte omkring tre måneder forinden ansøgerens udrejse af Afghanistan. Ansøgerens familie er blevet opsøgt af mændene på deres bopæl tre til fire gange. Hver gang mændene kom, gik ansøgerens far udenfor og skændtes med mændene. Ansøgeren har mødt mændene på det jordstykke konflikten vedrører én gang. Ansøgeren var på jordstykket sammen med sin far, idet de skulle samle brænde. Ansøgerens far kom op at skændes med mændene. Ansøgeren blev sendt væk, så han ikke kunne høre, hvad skænderiet omhandlede. Ansøgeren kørte senere hjem sammen med sin far. En dag kørte ansøgeren med sin far. Da ansøgeren og hans far kom tilbage, oplyste ansøgerens mor, at mændene havde sagt grimme ord til hende. Ansøgerens far tog herefter af sted på sin motorcykel. Da ansøgerens far kom tilbage, havde han blod i panden, på øjenlågene og på sit tøj. Ansøgerens far sagde, at ansøgeren skulle pakke sine ting. Herefter kørte ansøgerens far ansøgeren til en nærliggende basar, hvor ansøgeren mødtes med en søn af ansøgerens fars ven. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren fremstod med tilstrækkelig modenhed til at besvare de stillede spørgsmål relevant. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om, at familien i en vis udstrækning har haft en jordkonflikt til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at jordkonflikten har en sådan karakter og intensitet, at det kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at det efter ansøgerens forklaring må lægges til grund, at ansøgerens familie forblev på ejendommen og jorden efter ansøgerens udrejse, og at han i Kabul hørte, at de havde det godt, ligesom det må lægges til grund, at ansøgeren ikke selv har været involveret i konflikten. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren ikke har haft andre konkrete konflikter hverken på grund af den påberåbte jordkonflikt eller på grund af de generelle forhold. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne om Afghanistan, at de generelle sikkerhedsmæssige forhold i Afghanistan ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/285/mvln
