001


Flygtningenævnet stadfæstede i november 2010 Udlændingeservice afslag til en mandlig statsborger fra Jordan.

Flygtningenævnet udtalte:

”Det lægges til grund, at den mandlige ansøger er statsløs palæstinenser fra [….] på Vestbredden, at den kvindelige ansøger er palæstinenser og er født og opvokset i Amman i Jordan, at den kvindelige ansøger siden indgåelsen af ægteskabet har boet sammen med den mandlige ansøger på Vestbredden, at ingen af ansøgerne har været politisk aktive, og at ingen af ansøgerne har haft problemer med de palæstinensiske selvstyremyndigheder eller de jordanske myndigheder. Den mandlige ansøger har som asylmotiv påberåbt sig, at han frygter fortsat chikane i form af ransagninger og tilbageholdelser fra de israelske myndigheders side, og at han på grund af indrejseforbuddet i Israel ikke kan få arbejde, ligesom han heller ikke kan dyrke sin jord på grund af Muren. Den mandlige ansøger har blandt andet henvist til, at han har været fængslet to gange af israelerne, at hans jord er blevet beslaglagt af israelerne, og at han og hans familie har været udsat for omfattende chikane, blandt andet i form af ransagninger og kortvarige tilbageholdelser af ham. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den chikane, herunder ransagninger af bopælen og kortvarige tilbageholdelser af den mandlige ansøger, som ansøgerne har oplyst at have været udsat for, har ikke haft et sådant omfang og intensitet, at det kan sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet forfølgelse. Ransagningerne, beslaglæggelsen af jorden, som skete mod en beskeden erstatning, og de skete tilbageholdelser af den mandlige ansøger må anses som et udslag af de generelt vanskelige forhold på Vestbredden og er derfor ikke i sig selv asylbegrundende. Hertil kommer, at fængslingerne ligger tilbage i tid, og at der i øvrigt må antages at være gjort op med disse forhold. Endelig udrejste ansøgerne problemfrit af hjemlandet, ligesom de først ansøgte om asyl cirka et halvt år efter indrejsen i Danmark. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgerne har været forfulgt ved udrejsen, eller at de ved en tilbagevenden til Vestbredden, og for den kvindelige ansøgeres vedkommende til Jordan, risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgerne ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Da ansøgerne herefter ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet herefter Udlændingeservices afgørelse.” Jordan/2010/1