Nævnet stadfæstede i oktober 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 1997. Ansøgeren søgte asyl i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er født i […] i Saudi Arabien. Han er jordansk statsborger. Ansøgeren har oplyst, at han er palæstinenser og muslim, samt at ikke har været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Fra 1982 til 1997 boede han og hans familie i Libanon og Jordan, hvor ansøgeren i 1993 fik permanent opholdstilladelse. Han har siden 1997 boet i Danmark, hvor han har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9. Ansøgerens tidligere ægtefælle og nuværende samlever har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7. Han har tre mindreårige børn, hvoraf en er handicappet, med sin tidligere ægtefælle samt tre mindreårige børn med sin samlever. Alle seks børn bor i Danmark. Hans mor er død. Hans far og alle hans otte søskende bor i Jordan. Han har ikke længere kontakt med dem, og vil ikke tale om de familieproblemer, han har med de pågældende. Ansøgeren har senest besøgt Jordan i 2005/06. Han ansøgte først om asyl i Danmark i […] 2010. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han, på grund af sin palæstinensiske baggrund, ved en tilbagevenden til Jordan, risikerer at blive straffet på grund af, at han i Danmark er idømt straf flere gange (dobbelt straf), senest ved Vestre Landsrets dom af ultimo 2009, hvorved han blev idømt 5 års fængsel, og udvist med indrejseforbud for bestandig, for overtrædelse af straffelovens § 191 ved i forening med andre at have indført ca. 1 kg kokain fra Holland til Danmark. Han vil måske endvidere blive straffet for ikke at have fornyet sit jordanske pas, som udløb den […] 2007. Det er kun formelt, at han er jordansk statsborger. Da han er palæstinenser, er han ikke velkommen i Jordan. Han har reelt ingen rettigheder eller noget socialt netværk i Jordan. Han er tidligere i Jordan blevet udsat for chikane, og han havde under sin seneste rejse til Jordan en konkret konflikt med politiet på grund af sin palæstinensiske baggrund. Der vil være en skærpet risiko for, at dette vil ske igen, hvis han vender tilbage til Jordan, hvor myndighederne måske ikke vil anerkende hans jordanske statsborgerskab. Desuden har ansøgeren henvist til, at han ønsker at blive i Danmark sammen med sin samlever og sine børn. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at udsætte sagen på undersøgelse af ansøgerens nationalitet. Efter de foreliggende oplysninger lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren er jordansk statsborger. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Jordan vil være i særlig risiko for at miste sit jordanske statsborgerskab. Det anførte om, at ansøgerens jordanske identitetskort er udløbet, samt at ansøgeren er af palæstinensisk herkomst, kan ikke føre til et andet resultat. At ansøgeren eventuelt risikerer en mindre straf for ikke rettidigt at have fornyet sit identitetskort, berettiger ikke ansøgeren til at få asyl. Den omstændighed, at ansøgeren som en stor del af Jordans befolkning har palæstinensiske rødder, samt at hans netværk i Jordan er svagt, efter at han i mange år har boet i Danmark, kan efter baggrundsoplysningerne om forholdene i Jordan heller ikke begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. De konkrete episoder, som ansøgeren i Jordan har været impliceret i for adskillige år siden, må antages at have været enkeltstående begivenheder, der ikke har indebåret, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Jordan konkret vil være i en reel risiko for forfølgelse eller overgreb. For så vidt angår ansøgerens frygt for at blive udsat for straf i Jordan vedrørende de forhold, som han allerede er dømt for i Danmark, bemærkes, at det efter udlændingelovens § 26 henhører under domstolene at tage stilling til risikoen for dobbeltstraf ved vurderingen af, om der skal ske udvisning. Danmarks internationale forpligtelser indgår i domstolenes vurdering heraf. En udlænding, der påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. udlændingelovens § 26, kan begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten, som nærmere anført i § 50, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter ikke vurdere risikoen for dobbeltstraf, men alene om en eventuelt yderligere straf i hjemlandet vil indebære en risiko for, at ansøgeren i den forbindelse udsættes for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter de foreliggende oplysninger, herunder Udenrigsministeriets notat af […]2011, kan ansøgeren ikke meddeles asyl under hensyntagen til det anførte om dobbeltstraf. Herefter, og idet ansøgerens ønske om at bo i samme land som sine mindreårige børn ikke kan føre til et andet resultat, opfylder ansøgeren ikke betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Der er under disse omstændigheder ikke anledning til at tage stilling til ansøgerens anbringende om udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” jord/2011/1
