jord20181

Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvinde, som er statsborger i Syrien og Jordan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim. Ansøgeren er født og opvokset i Syrien og bosatte sig i 2005 i Jordan, da hun blev gift med en jordansk mand, i hvilken forbindelse ansøgeren tillige opnåede jordansk statsborgerskab. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter al-Nusra-fronten, idet hun ikke har efterkommet et krav om at gifte sig med et medlem af grupperingen samt om at tildække sig, ligesom hun frygter den frie syriske hær. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold i Syrien. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Jorden frygter sin tidligere ægtefælle, idet hun har forladt ham. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes tidligere ægtefælle har udsat hende for vold og tortur gennem hele deres ægteskab og gentagende gange smidt hende ud af hjemmet. Han har truet med at anmelde hende for utroskab, slå hende ihjel og sørge for, at hun får frataget sit jordanske statsborgerskab. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med Al Nusra-fronten til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende herom. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, i hvilket omfang hun er blevet truet af Al Nusra-fronten, om hun er blevet bedt om at tildække sig, om hun har opholdt sig andre steder end på forældrenes bopæl i Syrien, og om hun er blevet kontaktet telefonisk om ikke at skulle vende tilbage til sin bopæl. Ansøgeren har ikke nærmere uddybet sin frygt for den frie syriske hær. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse og overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2.  Flygtningenævnet finder derimod, at ansøgeren på baggrund af de foreliggende oplysninger om situationen i dele af Syrien isoleret set opfylder betingelserne for midlertidig beskyttelsesstatus som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren må henvises til at tage ophold i Jordan, hvor hun er statsborger og har boet i ti år. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om sin konflikt med sin – tidligere – ægtefælle i Jordan til grund, ligesom Flygtningenævnet finder det sandsynligt, at denne fortsat vil efterstræbe ansøgeren og om muligt udsætte hende for overgreb. Flygtningenævnet finder på baggrund af nævnets baggrundsoplysnin-ger imidlertid, at ansøgeren – uanset den tidligere ægtefælles position – kan opnå tilstrækkelig myndighedsbeskyttelse herimod. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsyn-liggjort, at hun ved en tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2018/1/CHHA