Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse et ægtepar samt et barn fra Jordan og Syrien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske arabere og sunni muslimer. Den mandlige ansøger er fra […], Kuwait, og den kvindelige ansøger er fra Damaskus, Syrien. Den mandlige ansøger har været medlem af PLO i perioden fra 1988 til 2009. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter at blive slået ihjel, idet han har en konflikt med den jordanske efterretningstjeneste, og fordi ansøgerens bror, [a], har slået sin ægtefælle ihjel. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at konflikten med den jordanske efterretningstjeneste er opstået, fordi han er statsløs palæstinenser og har været fængslet i Israel. Ansøgeren meldte sig ind i PLO i 1988 og var fængslet i Israel fra 1988 til [efteråret] 1997, hvor han blev overdraget til Jordan, som en del af en fangeudveksling mellem landene. I 2005 flyttede ansøgeren til Gaza, hvor han som premiereløjtnant for PLO stod vagt på grænsen til Israel og var ansvarlig for vagtplaner. Den mandlige ansøger har videre til sit støtte for sit asylmotiv oplyst, at [a’s] tidligere ægtefælles familie flere gange har opsøgt ansøgeren og hans familie. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive tortureret og slået ihjel af oppositionen, idet hun har modtaget trusler og har været forsøgt kidnappet af oppositionen. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv yderligere henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Syrien. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i [vinteren] 2012 blev forsøgt kidnappet af fire ukendte mænd på et marked i Damaskus. I [efteråret] 2012 blev ansøgers bror kidnappet og derefter dræbt af en ukendt oppositionsgruppering. I [efteråret] 2013 modtog ansøgers far en skriftlig trussel, som sagde, at ansøger og hendes familie ville få samme skæbne som ansøgerens bror. I relation til den mandlige ansøger bemærkes, at denne ubestridt har haft jordansk statsborgerskab. Ansøgeren findes ikke at have sandsynliggjort, at han i 2011 mundtligt skulle være frataget dette statsborgerskab. I den forbindelse bemærkes, at ansøgeren først i forbindelse med advokatindlægget er fremkommet med denne væsentlige påstand, at han tidligere har fremsat urigtige oplysninger overfor myndigheder om sin nationalitet, at han efter 2011 er blevet gift med de jordanske myndigheders samtykke og i den forbindelse blevet betegnet som jordansk statsborger, og at han frem til udrejsen i 2015 har kunnet bo i Jordan og gentagne gange rejse ind og ud af landet. Den mandlige ansøger findes endvidere ikke at have sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Jordan vil være i risiko for myndighedsforfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at han trods angivelige afhøringer af efterretningstjenesten ikke har været udsat for overgreb og har kunnet opholde sig i landet i en længere perioder. Endelig bemærkes, at konflikten med ansøgerens brors ægtefælles familie, der angiveligt startede i 2005, og i hvilken begge parter har søgt at inddrage myndighederne, ikke findes at have tilstrækkelig intensitet. I relation til den kvindelige ansøger bemærkes, at denne ubestridt ikke har haft konflikter med myndighederne i Syrien. Endvidere bemærkes, at den kvindelige ansøger har opholdt sig i Syrien frem til udrejsen i 2013 uden at være udsat for overgreb efter de i 2012 nævnte begivenheder. Herefter finder Flygtningenævnet ikke at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun vil være i konkret og individuel forfølgelse og overgreb efter udlændingelovens § 7 stk. 1, eller 7, stk. 2. Derimod finder Flygtningenævnet, at ansøgeren på baggrund af de foreliggende oplysninger om situationen i dele af Syrien isoleret set opfylder betingelserne for midlertidig beskyttelsesstatus som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 3. Imidlertid finder Nævnet, at den kvindelige ansøger kan henvises til at tage ophold i Jordan, hvor den mandlige ansøger har statsborgerskab, og hvor parterne begge har boet i længere perioder, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2017/8/DMO
