Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar bestående af en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza og en kvindelig jordansk statsborger. Indrejst i 2015.
”Den mandlige ansøger er statsløs palæstinenser, etnisk araber og sunni-muslim, fra Gaza. Den kvindelige ansøger er jordansk statsborger, etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter at blive slået ihjel af repræsentanter fra […]-familien, som hans fars familie har haft en jordkonflikt med. Han har til støtte herfor oplyst, at han er født og opvokset i Saudi Arabien. Hans far udrejste fra Gaza for omkring 30 år siden på grund af en jordkonflikt mellem hans fars familie og familien […]. For otte måneder siden blev hans fætter slået ihjel af ukendte personer fra […]-familien. Han har endvidere henvist til, at han og hans ægtefælle ikke har noget land, hvor de kan tage ophold sammen. Han har til støtte herfor oplyst, at han blev gift med sin ægtefælle i 2010. Hun er ligeledes født i Saudi Arabien, men hendes forældre er fra Jordan. Han og hans ægtefælle opholdt sig lovligt Saudi Arabien i kraft af hans arbejde. Hans arbejdstilladelse udløb omkring [vinter/forår] 2015. Da det ikke lykkedes ham at finde nyt arbejde, følte de sig nødsaget til at udrejse af Saudi Arabien. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun og hende ægtefælle ikke har noget land, som de kan tage ophold i sammen. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun er født og opvokset i Saudi Arabien ligesom sin ægtefælle. Hun mødte sin ægtefælle under en ferie i Jordan, mens han studerede i landet. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøgers familie i en vis udstrækning for 30 til 35 år siden har haft en konflikt med personer fra […] familien. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at den mandlige ansøger eller hans gren af familien har en central rolle i konflikten, eller at konflikten har en sådan intensitet, at den kan danne baggrund for asyl. Nævnet har herved lagt vægt på, at konflikten ligger 30 til 35 år tilbage i tid, og at den mandlige ansøger ikke er blevet opsøgt af den nævnte familie eller har været udsat for overgreb fra familien, men at det alene bygger på hans egne formodninger, at familien efterstræber ham. Det bygger således på den mandlige ansøgers og de af ham refererede udsagn fra hans bror på hans og familiens egne formodninger, at det var den nævnte familie, der slog hans fætter ihjel. Nævnet har ved vurderingen af konfliktens intensitet tillige lagt vægt på, at den mandlige ansøger og hans familie i 1999 tog til deres hjemområde i Gaza for at søge om ID-kort med videre, og at de opholdt sig der i ca. 20 dage uden at blive opsøgt at den nævnte familie. Nævnet har ved vurderingen af intensiteten endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke under nævnsmødet har været i stand til at forklare uddybende om konflikten eller om, hvad han selv frygter i forbindelse med konflikten. Ansøgeren har i øvrigt været i Grækenland i 2013 uden at ansøge om asyl. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger har et asylmotiv. Det kan ikke føre til et andet resultat, at den nævnte familie måtte have fået tilknytning til Hamas. Da den kvindelige ansøger alene har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv, er det efter ovennævnte bevisvurdering ikke sandsynliggjort, at den kvindelige ansøger har et asylmotiv. Flygtningenævnet finder, at de omstændigheder, som ansøgerne i øvrigt har påberåbt sig om ringe muligheder i Gaza og om ringe mulighed for at opnå opholdstilladelse for den mandlige ansøger i Jordan, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, og at det i overensstemmelse med ansøgernes forklaringer lægges til grund, at ingen af dem har eller har haft asylbegrundende problemer eller konflikter i Jordan. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Gaza trods vanskelige ikke er sådanne, at forholdene i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Gaza eller til Jordan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerne findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Jord/2016/4/DH
