Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser fra Jordan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber, palæstinenser og sunnimuslim af trosretning fra Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hun ved en tilbagevenden til Jordan ikke kan bo sammen med sin ægtefælle og deres børn. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ikke kan tage ophold i Syrien, idet hun frygter krigen og bombardementerne. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun boede med sin familie i Kuwait, indtil hun var omkring 13 år gammel. Herefter opholdt familien sig 1-2 måneder i Damaskus, Syrien, hvor de besøgte ansøgerens onkel. Herefter, fra ansøgeren var omkring 13 år, til hun blev gift som 20-årig, opholdt hun sig i Jordan. Efter brylluppet flyttede ansøgeren til Damaskus, hvor hun boede med sin ægtefælle, indtil de udrejste til Libanon i januar 2013 på grund af krigen. Ansøgeren, hendes ægtefælle og fem børn opholdt sig omkring to-tre uger i Libanon, hvorefter de rejste til Libyen. De opholdt sig omkring halvandet år i Libyen, hvorefter de rejste til Europa på grund af krigen i Libyen. Ansøgerens ægtefælle og børn er statsløse palæstinensere fra Syrien. Flygtningenævnet lægger på samme måde som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren er statsborger i Jordan, og at ansøgeren asylretsligt skal vurderes i forhold til Jordan. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke har haft konflikter af nogen art i Jordan. Det af ansøgeren anførte og de i øvrigt foreliggende omstændigheder kan ikke føre til, at der meddeles ansøgeren beskyttelses- eller konventionsstatus efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgerens ægtefælle og børn er statsløse palæstinensere fra Syrien og har opnået asyl i Danmark kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. jord/2015/2
