Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er jordansk statsborger og muslim af trosretning fra Amman, Jordan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Jordan frygter, at efterretningstjenesten eller personer fra myndighederne vil opsøge ham og anklage ham for at være medlem af et ulovligt parti. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [marts]2012 og igen fem til seks måneder senere blev opsøgt af officerer fra efterretningstjenesten, hvor han blev slået. Ansøgeren blev anklaget for at være medlem af et ulovligt parti. Endvidere er ansøgerens to brødre blevet idømt fem års fængsel efter en slåskamp, hvilket ifølge ansøgeren understøtter hans påstande om korruption i systemet. Ansøgeren udrejste legalt af Jordan i [slutningen af] 2013 på sit eget ægte pas isat Schengen visum til Danmark, fordi han skulle besøge sin daværende, herboende ægtefælle. Ansøgeren søgte [i begyndelsen af] 2014 om familiesammenføring med sin daværende ægtefælle. Ansøgeren fik [i foråret] 2014 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, finder Flygtningenævnet ikke, at forklaringen er troværdig. Der henvises til, at forklaringen på flere afgørende punkter fremstår divergerende og usandsynlig. Flygtningenævnet lægger blandt andet vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen [i begyndelsen af] 2015 har forklaret, at hans problemer startede i [efteråret] 2011, da tre ukendte personer tog fat i ham på en offentlig gade omkring 500 meter fra ansøgerens bopæl. Ansøgeren opdagede senere, at personerne var fra efterretningstjenesten. Ansøgeren blev omkring to uger herefter på ny opsøgt af de samme personer, der pressede ham ind i en bil og slog ham. Omkring tre måneder senere mødte ansøgeren endnu en gang en person fra efterretningstjenesten. Ansøgeren har derimod under mødet i nævnet forklaret, at en person fra efterretningstjenesten første gang henvendte sig til ham i [foråret] 2012, da han befandt sig på gaden omkring fem kilometer fra sin bopæl. Først fem til seks måneder efter denne henvendelse blev han på ny kontaktet af tre personer fra efterretningstjenesten. De beskyldte ham for at være medlem af et ulovligt parti og sagde til ansøgeren, at de nok skulle finde ud af hans medlemskab, da han benægtede dette. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om sine ytringer på sociale medier. Han har under asylsamtalen i Udlændingestyrelsen oplyst, at han har skrevet sin politiske mening via profiler, som ikke var oprettet i hans eget navn. Han har senere under samtalen bekræftet, at hans konti på de sociale medier ikke var oprettet i eget navn, idet han ville skjule, at han udtalte sig om politiske emner. Under mødet i nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han først skrev om sine politiske meninger med angivelse af eget navn, bopæl og telefonnummer, og at han først efter at have modtaget trusler, begyndte at skrive under anden identitet end sin egen. For så vidt angår den del af asylmotivet der vedrører frygten for politiske partier, har ansøgeren under asylsamtalen forklaret, at han efter [vinteren] 2013 mødte en person fra Befrielsespartiet, der foreslog, at han tilknyttede sig partiet. Personen vidste, at ansøgeren havde skrevet om korruption, da personen og ansøgeren boede i det samme område. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han aldrig er blevet kontaktet af personer fra Befrielsespartiet, som han ikke har haft kontakt med. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at han ikke er blevet kontaktet af et politisk parti overhovedet. Senere under mødet har ansøgeren dog oplyst, at medlemmer af Det Jordanske Folkeparti har talt med ansøgeren, og at kontakten fandt sted omkring en uge efter myndighedernes henvendelse til ham i [foråret] 2012. Under asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at han [på et tidspunkt i slutningen af foråret eller begyndelsen af sommeren] 2013 modtog beskeder fra Det Jordanske Folkeparti. Det bestyrker ansøgerens utroværdighed, at han uden problemer har fået fornyet sit pas i [slutningen af] 2012, og at han også uden problemer legalt har kunnet udrejse af Jordan [i slutningen af] 2013. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren efter sin skilsmisse [i sommeren] 2014 først havde besluttet sig for at rejse tilbage til Jordan, og at han først [medio efteråret] 2014 ansøgte om asyl, efter at han angiveligt af sin familie var blevet frarådet at rejse tilbage til Jordan.Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Jord/2015/1
