Nævnet stadfæstede i september 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Israel. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er israelsk statsborger af russisk oprindelse og russisk-ortodoks kristen fra Haifa, Israel. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Israel frygter at blive slået ihjel eller frihedsberøvet og mishandlet, fordi han er kristen jøde af russisk afstamning og har udtalt sig kritisk om Israel. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret, at hans far var russisk jøde, og hans mor var hviderusser. Ansøgerens hustru er af ukrainsk afstamning og russisk-ortodoks kristen. I 1992 immigrerede de til Israel med deres ældste søn, der er født i 1991. Senere har de fået yderlige to børn født i henholdsvis 2003 og 2006. I 2007 rejste familien til Canada, hvor de forgæves søgte om asyl og humanitær opholdstilladelse. Den […]2012 blev ansøgeren, ægtefællen og de to yngste børn sendt tilbage til Israel. Den ældste søn havde på det tidspunkt forladt Canada. Familien bosatte sig i Haifa. Fra […] 2012 til udrejsen i […] 2013 har ansøgeren arbejdet som nattevagt på et lager. Fra slutningen af […] 2012 og indtil […] 2013 er ansøgeren gentagne gange blevet opsøgt og generet af myndighedspersoner, herunder med trusler, vold, anholdelse og frihedsberøvelse. Problemerne skyldes, at ansøgeren som kristen jøde af russisk afstamning har udtalt sig kritisk om Israel under sit ophold i Canada, herunder i artikler, der er tilgængelige på internettet. Ansøgerens hustru og tre børn er fortsat i Israel. Den ældste søn arbejder, og de to yngste børn går i skole. I perioden fra […] 2012 til […] 2013 har hustruen og børnene ikke personligt oplevet problemer i Israel, men myndighedspersoner har gentagne gange opsøgt ansøgerens hustru og spurgt efter ansøgeren, efter at ansøgeren forlod Israel i […] 2013. I […] 2013 blev ansøgerens ældste søn anholdt, fordi han ikke har aftjent værnepligt. Efter ansøgerens indrejse i Danmark er ansøgerens hustru blevet anholdt to gange, og hun har forgæves forsøgt at klage til en politiklagemyndighed og ombudsmanden. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har således vurderet, at ansøgeren har afgivet en usandsynlig og utroværdig forklaring. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om problemer med myndigheder i perioden fra […]2012 til [.…]-2013 i det hele fremstår usandsynlig, herunder at myndigheder skulle vise interesse for ansøgeren, at myndigheder gentagne gange skulle opsøge og chikanere ansøgeren, at ansøgerens hustru skulle få udrejseforbud, og at myndigheder skulle forsøge at tvinge ansøgeren til at skrive en artikel om israelske asylansøgere i Canada. Ansøgerens forklaring om problemer med myndigheder som følge af, at han som kristen jøde af russisk afstamning har søgt om asyl i udlandet og udtalt sig kritisk om Israel har ikke støtte i de foreliggende baggrundsoplysninger om Israel. Ansøgerens forklaring er heller ikke underbygget af objektive oplysninger, herunder lægelige oplysninger om skader efter vold, brev fra myndigheder om udrejseforbud eller breve om henvendelser til eller fra myndigheder i Israel. Ansøgeren, der hævder at være efterstræbt af myndighederne, er udrejst legalt og med eget pas, der er forevist myndigheder i forbindelse med udrejsen, uden at ansøgeren i den forbindelse oplevede problemer. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ikke på nogen måde har været en fremtrædende, profileret eller politisk eller religiøst aktiv person. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren i 2007 søgte om asyl i Canada under henvisning til bl.a. chikane og vold mod ansøgeren og familien, fordi de var kristne jøder af russisk afstamning. Af en afgørelse af […] 2010 fremgår, at de canadiske udlændingemyndigheder ikke fandt at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet de bl.a. lagde vægt på, at ansøgeren havde afgivet en utroværdig og udbyggende forklaring, der ikke var støttet af baggrundsoplysningerne om Israel. På den baggrund og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Israel vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” isra/2013/1
