Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og fra Ahvaz, Iran. Ansøgeren har oplyst, at han i Iran er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive forfulgt af de iranske myndigheder, da han er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født shiamuslim. Omkring fem eller seks uger før ansøgerens udrejse, var ansøgeren på værksted med sin bil hos en mekaniker ved navn [A]. [A] fortalte, at han var meget utilfreds med det iranske regime, og på et tidspunkt spurgte ansøgeren [A], hvilken religion han tilhørte. [A] fortalte ansøgeren, at han er kristen. Ansøgeren og [A] talte herefter om kristendommen og Jesus. Ansøgeren kom på værkstedet hver dag i løbet af den uge, hvor hans bil blev repareret, og han talte hver dag med [A]. Under en af samtalerne på værkstedet fortalte [A] ansøgeren, at de ikke kunne tale om religion på værkstedet. De aftalte derfor at mødes et andet sted, så de kunne gå en tur. Under gåturen underviste [A] ansøgeren i kristendommen. [A] fortalte desuden ansøgeren, at han kunne deltage i nogle møder i en huskirke, hvor han ville få undervisning i kristendommen. Ansøgeren besøgte huskirken første gang den efterfølgende søndag. Ansøgeren kom i huskirken i alt fire gange henover fire uger. Under møderne i huskirken talte [A] blandt andet om Jesus og kærlighed. Dagen før ansøgerens udrejse, mødte ansøgeren tilfældigt [A’s] mor på gaden. [A’s] mor fortalte ansøgeren, at [A] var blevet anholdt, og at ansøgeren var nødt til at udrejse af Iran, så han ikke også skulle blive anholdt. Ansøgeren valgte derfor at udrejse af Iran. Ansøgeren har efter sin indrejse i Danmark fortsat sine kristne aktiviteter. Ansøgeren har deltaget i en kristen sommerlejr, ligesom ansøgeren er blevet døbt den 28. februar 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han allerede i Iran fik interesse for kristendommen forekommer utroværdig og dermed konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens og ansøgerens [familiemedlems] uafhængige asylmotiver er overvejende identiske, idet de begge har forklaret, at de var utilfredse med islam og blev introduceret til kristendommen kort tid forud for udrejsen og herunder var til møder i en huskirke. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren og hans [familiemedlem] få måneder før udrejsen fra Iran sammen søgte om visum til Frankrig. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han og hans [familiemedlem] havde et tæt forhold, da de boede i Iran, hvorfor det forekommer utroværdigt, at de ikke på noget tidspunkt har talt sammen om deres konversion, hverken under rejsen, hvor de efter deres egen forklaring har fulgtes fra Østrig til Danmark, eller senere under deres ophold i Danmark, hvor de i perioder har haft ophold samme sted, eller forud for nævnsmødet hvor deres asylsager er sambehandlet. På den anførte baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren allerede i Iran fik interesse for kristendommen, men lægger til grund, at der er tale om et forsøg på at skabe sig et asylmotiv. Under hensyn hertil kan det forhold, at ansøgeren kort tid efter ankomsten til Danmark blev døbt, ikke tillægges betydning. Uanset de fremlagte udtalelser og det forhold, at ansøgeren nu har ophold på en kristen højskole, kan Flygtningenævnet derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren på baggrund af sin indre overbevisning reelt er konverteret til kristendommen. Efter det anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/9/JHB
