iran20197

Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk kurder og yarsan fra Iran. Ansøgeren har sympatiseret med Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDPI). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at han vil blive fængslet eller henrettet af de iranske myndigheder, fordi de mener, at han er imod islam, og fordi han kommer fra en familie, som er politisk aktiv. Det fremgår af sagens akter, at ansøgeren til støtte for sit asylmotiv har oplyst, at han har sympatiseret med Det Kurdiske Demokratiske Parti (KDPI), siden han var 20 år. Hans far var medlem af partiet og havde en højtstående stilling. Faren var også peshmerga og deltog i kamphandlinger mod de iranske myndigheder i perioden fra 1960 til 1963. Ansøgerens farbror, [A], var også medlem af KDPI, hvor han var peshmerga. Han blev slået ihjel i forbindelse med kamphandlinger mod de iranske myndigheder i 1996. Ansøgerens fars farbrødre blev henholdsvis henrettet og fængslet på grund af deres samarbejde med stifteren af KDPI, [B]. Næsten hele ansøgerens familie er tilhængere af KDPI. [I sommeren] 2014 deltog ansøgeren i en sørgeceremoni for en person med samme trosretning, som havde taget sit eget liv i protest. Tre til fire dage herefter blev ansøgeren anholdt af efterretningstjenesten. I løbet af det næste døgn blev han udsat for fysiske overgreb, og han blev beordret til at underskrive en erklæring om, at han ville vidne mod en aktivist ved navn [C], hvilket han nægtede. Efter omkring 24 timers tilbageholdelse blev han løsladt, og en af personerne fra efterretningstjenesten fortalte ham, at han ville slå ansøgeren ihjel. Efterretningstjenesten overvågede herefter ansøgeren, ligesom de aflyttede hans telefon. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Iran. Ansøgerens familie er efterfølgende blevet opsøgt af myndighederne. Ansøgeren har ikke givet møde i Flygtningenævnet. Ansøgeren er indkaldt til mødet i Flygtningenævnet dags dato pr. brev dateret [vinteren] 2018. Ved telefonisk henvendelse til Center Holstebro [i starten af] 2018 har centret oplyst, at ansøgeren var bekendt med nævnsmødet. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at ansøgeren må anses for at være behørigt indkaldt til nævnsmødet. Advokaten har ikke kunne fremlægge dokumentation for lovligt forfald. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1. Flygtningenævnet kan i alt væsentligt ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren, der er udeblevet fra mødet i Flygtningenævnet, har under asylsagens behandling forklaret divergerende vedrørende flere centrale punkter, herunder om hvorvidt han har været politisk aktiv, ligesom ansøgeren har udbygget sin forklaring under asylsagens behandling, herunder om myndighedernes aflytning af hans telefon. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring kunne blive boende på sin bopæl i omkring et år efter sin angivelige løsladelse uden at opleve yderligere problemer. De generelle forhold for personer, der som ansøgeren er yarsan af trosretning, findes ikke at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” iran/2019/7/SLH