Nævnet meddelte i april 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk lurer fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder og sin far, idet hun er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hun er født og opvokset som shiamuslim i en religiøs familie. Da ansøgeren gik på universitet blev hun udsat for voldtægt af sin lektor. Episoden fandt sted i [sommeren] 2004, og ansøgeren ville herefter ikke have noget med islam at gøre. 2011/2012 begyndte ansøgeren at privat-undervise ved en familie, som var kristne. Ansøgeren blev herigennem introduceret til kristendommen, og hun fik blandt andet udleveret en bibel, som hun læste i ved lejlighed. Ansøgeren talte med familien om kristendommen, ligesom hun flere gange tog med familien til en hjemmekirke. Ansøgeren blev [sommeren] 2014 døbt i et privat hjem. I [foråret] 2016 blev ansøgerens bopæl opsøgt af de iranske myndigheder, som fandt ansøgerens bibel og andet kristent materiale. Ansøgeren formoder, at hun blev angivet af faren til en pige, som hun underviste. Ansøgeren var ikke på bopælen, da opsøgningen fandt sted, men ansøgeren tog herefter hjem til en veninde, hvor hun opholdt sig to måneder, inden hun udrejste af Iran. Flygtningenævn kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret, at hun konverterede til kristendommen i Iran og ligeledes blev døbt i Iran [sommeren] 2014, inden sin udrejse. Hun praktiserede sin kristne tro i Iran ved at læse biblen og deltage i en julegudstjeneste og dernæst i gudstjenester i hjemmekirker 6-7 gange. Ansøgeren har siden sin indrejse i Danmark i [foråret] 2016 deltaget i dåbsundervisning, gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter i folkekirken. Ansøgeren har forklaret troværdigt om årsagen til, at hun i 2004 mistede troen på islam, og at hun blev kristen, efter at hun i en længere periode kom i et kristent hjem for at undervise familiens søn. Ansøgeren har været i stand til at redegøre for sine overvejelser omkring konvertering og sin indre overbevisning. Ansøgeren har endvidere demonstreret en viden om kristendommen. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konvertering er reel, og at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/50/MEG
