Nævnet meddelte i november 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig iransk statsborger. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er iransk statsborger, etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning. Han er født i 1992 i Al-Tash lejren i Ramadi, Irak, hvor hans familie havde opholdt sig siden 1979. I 2004 flyttede ansøgeren sammen med sin familie til landsbyen […], der er beliggende mellem byerne Kalar og Jalawla i Sulamania-provinsen. Her boede ansøgeren indtil sin udrejse af Irak i september 2015. Ansøgerens forældre, to søstre, en bror samt flere af forældrenes slægtninge opholder sig fortsat i Irak. Ved en tilbagevenden til Iran frygter ansøgeren at blive henrettet eller fængslet af de iranske myndigheder dels på grund af sine egne aktiviteter for KDP’s ungdomsorganisation i Irak og dels på grund af farens og farbrorens aktiviteter for KDPI/KDP. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans familie udrejste af Iran kort tid efter revolutionen i 1979 på grund af farfarens politiske aktiviteter som peshmerga for KDPI. I 2000 vendte farfaren tilbage til Iran, efter at de iranske myndigheder havde udstedt en amnesti. På trods af dette blev farfaren anholdt og henrettet af de iranske myndigheder. Ansøgerens far har en ledende rolle i KDP’s lokalafdeling, ligesom farbroren er aktivt medlem af KDP. Ansøgeren har siden 2010/2011 sympatiseret med KDP, og han blev i 2012 medlem af KDP’s ungdomsorganisation. Hans aktiviteter for KDPU bestod før udrejsen af Irak i deltagelse i politiske møder samt uddeling af materiale. Endvidere deltog han i KDP’s markeringer af kurdiske mærkedage. Ansøgeren har fortsat sine politiske aktiviteter efter indrejsen i Danmark, hvor han har deltaget i cirka 15-20 politiske arrangementer, herunder politiske møder og fejringer af mærkedage. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den forekommer konsistent og på en række punkter er underbygget ved fremlagt skriftligt materiale og foreviste fotos. Det bemærkes endvidere, at de væsentligste oplysninger allerede er meddelt Udlændingestyrelsen i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen. Det forhold, at der er rejst tvivl om ægtheden af farfarens dødsattest, kan ikke føre til en ændret vurdering. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved indrejse i Iran vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Iran 2019/5 MNR
