Nævnet meddelte i april 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og oprindeligt muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren er konverteret til trosretningen ekist eckankar. Ansøgeren har været medlem af eckankar siden 2014 samt af menneskerettighedsorganisationen Vereinigung zur Verteidigung der Menschenrechte im Iran e. V. (VVMIran) siden 2015. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive anholdt og henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret fra islam til eckankar. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter myndighederne, idet han har været aktiv for en menneskerettighedsorganisation. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fik interesse for eckankar-troen i 2006 eller 2007. I 2009 blev ansøgeren indkaldt til samtale hos efterretningstjenesten, hvor han skulle underskrive en erklæring om, at han ikke ville praktisere eckankar. I 2009 mødte ansøgeren sin kæreste, [A]. Hun underviste ham i engelsk. I 2011 eller 2012 blev ansøgeren bortvist fra universitetet, fordi han i 2009 havde talt med en underviser om forskellige religioner. Fem til seks måneder inden ansøgerens udrejse af Iran, blev han aktiv i en menneskerettighedsorganisation, hvor han hjalp med computere og oprettelse af webblogs. I 2014 blev [A] indkaldt til en samtale hos efterretningstjenesten, hvor de udspurgte hende om hendes relation til ansøgeren. Nogle dage efter samtalen udrejste ansøgeren og [A] legalt af Iran. Efter ansøgerens indrejse i Danmark har han stiftet bekendtskab med herboende eckister, herunder en person ved navn [B], og han er på nuværende tidspunkt i gang med at arahata træningsforløb. [B] har ligeledes introduceret ansøgeren for den danske afdeling af menneskerettighedsorganisationen Vereinigung zur Verteidigung der Menschenrechte im Iran e. V. (VVMIran). Ansøgeren har en fremtrædende position i den danske afdeling. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved udrejsen af Iran havde en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til sin asylsamtale forklarede, at han ikke havde været indkaldt til samtale hos myndighederne siden 2009, hvor han var til afhøring om sin religion, herunder om, hvordan han havde lært eckankar at kende, og hvor han underskrev en erklæring om, at han ikke ville have kontakt med folk fra eckankar. Det forhold, at hans kæreste, [A], blev indkaldt til afhøring hos myndighederne i 2014, kan ikke føre til andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og [A] har forklaret divergerende om baggrunden for udrejsen. Ansøgeren har således til sin asylsamtale forklaret, at han og [A] udrejste, fordi efterretningstjenesten havde indkaldt hende og også spurgte ind til ham, mens [A] til sin asylsamtale forklarede, at det var truslen mod hende, der var årsagen til, at de udrejste af Iran, og at ansøgeren ikke havde nogen konflikter med myndighederne fra 2010 til 2014, hvor de udrejste. Flygtningenævnet kan imidlertid lægge ansøgerens forklaring om, at han i Iran omkring 2007 fattede interesse for eckankar, at han blev medlem af bevægelsen i 2014, mens han opholdt sig i Tyrkiet, og at han efterfølgende har fornyet sit medlemskab, til grund. Ansøgerens forklaring støttes blandt andet af et ”letter of support” [dateret i sommeren] 2015 fra eckankar i USA og en bekræftelse på træningsforløb [dateret i foråret] 2019 fra eckankar. Nævnet kan således lægge ansøgerens forklaring om, at han har forladt islam, samt hans tilknytning til eckankar, til grund. Flygtningenævnet kan videre lægge ansøgerens forklaring om, at han i Danmark har etableret kontakt til menneskerettighedsorganisationen Vereinigung zur Verteidigung der Menschenrechte im Iran e. V. (VVMIran), til grund. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring, der støttes af det fremlagte materiale, herunder fra foreningens hjemmeside, til grund, at ansøgeren er aktiv i foreningens danske afdeling og herunder står som kontaktperson i Danmark. Nævnet lægger videre til grund, at ansøgeren har deltaget i internationale internetbaserede konferencer (Paltalk) om menneskerettigheder og herunder udtalt sig kritisk om det iranske styre, samt medvirket i indslag af samme karakter, der ligger på YouTube. Ansøgeren har endvidere i samme forbindelse været politisk aktiv på en række fora på internettet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren på grund af ovennævnte vil kunne risikere forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran, idet nævnet ikke finder at kunne afvise, at forholdene er kommet til de iranske myndigheders kundskab. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/43/HHU
