Nævnet meddelte i marts 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2000. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er shia-muslim fra Gonbad-e Kavus, Iran. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han er eftersøgt for spionage af de iranske myndigheder. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen, og at hans kristne livsanskuelse vil medføre risiko for, at ansøgeren vil blive afsløret som konvertit, såfremt ansøgeren skulle returnere til Iran. Endvidere har ansøgeren gjort gældende, at forholdene i Iran ikke gør det muligt for kristne at leve et liv i overensstemmelse med sin religiøse overbevisning. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren tidligere har fået afslag på asyl, idet hans forklaring ikke blev fundet troværdig. Han har i den forbindelse fremlagt dokumenter, der blev vurderet som falske. Han har tidligere påberåbt sig et andet sur place-motiv, og har i 2016 søgt om genoptagelse uden at nævne sin interesse for kristendommen. Disse forhold svækker hans generelle troværdighed. Et flertal af Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren på mødet har kunnet begrunde sin interesse for kristendommen, har dokumenteret en betydelig viden om kristendom og har fremlagt dokumentation for, at han har deltaget både i gudstjenester, kristen undervisning og kristne konferencer. Flertallet finder endvidere, at han har forklaret overbevisende om sin indre omvendelse og vurderer derfor, at hans konversion er reel. Idet han har forklaret, at flere personer i Iran er bekendt med hans religion, og da hans farbror, der har politisk indflydelse, som følge heraf hader ham, og da han for nævnet har forklaret, at han i Iran vil leve åbent med sin kristendom, og herunder forkynde budskabet, finder flertallet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2019/27/CHPE
